Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Ny fagbog giver solid indføring i liv og pension

227 sider inklusive stikordsregister – så meget liv og pension får man for pengene i den nye udgivelse med undertitlen: Forsikringsakademiets grundbog om livsforsikring og pensionsordninger.

Trækker på nogle af de bedste inden for faget
Bogen er skrevet i et samarbejde mellem tre af vores deltidslærere: Tom Jensen fra Danica Pension, Jannik Andersen fra AON og Kim Borup fra Lægernes Pension & Bank. Derudover har Maria Andersen Thrane og Dennis Nygaard fra Forsikringsakademiet bidraget.

- Vi er så privilegerede at kunne trække på nogle af de bedste i branchen til vores bogudgivelser. Sådan har det også været denne gang, hvor forfatterne har kastet sig over opgaven sideløbende med travle jobs. Det betyder, at vi får helt opdateret viden og vigtige erfaringer arbejdet ind i stoffet, fortæller Trine Kongsvad, som er ansvarlig for udvikling af Liv og Pension-uddannelserne på Forsikringsakademiet.

Det er blandt andet de løbende reguleringer inden for livsforsikring og pension, som har krævet en opdatering af bogens faglige indhold.

Grunduddannelser og handelsskoler bruger bogen
Du møder den nye grundbog som deltager på vores grunduddannelse på niveau 3 og på Finansuddannelsen. Den er dog også relevant for andre, som har brug for indsigt i fagområdet, fx bliver bogen brugt på handelsskoler rundt om i landet.

 
- Den nye liv og pensionsbog er skrevet i samarbejde med folk fra branchen, som er helt tæt på stoffet i hverdagen, fortæller Trine Kongsvad.

Liv og Pension - Forsikringsakademiets grundbog om livsforsikring og pensionsordninger, 1. udgave, 2017.

Læs mere og bestil her