| af Henrik Thal Jantzen og Ib Ejnar Simonsen
En praktisk håndbog
Bogen har hovedvægt på forsikring på Danske Betingelser, dvs. på grundlag af Dansk Søforsikrings-Konvention. Den introducerer også de engelske forsikringsbetingelser og de særlige principper, der gælder for forsikring efter engelsk ret, og som normalt gælder ved eksportforsendelser.
Bogens første del belyser bl.a. de kontraktlige og fysiske risici, der er forbundet med varetransporter, og analyserer særlige skadesrisici inden for specifikke varegrupper og transportformer. Endvidere gennemgår den de forskellige policeformer og hovedelementerne i en forsikringskontrakt. Bogen går derpå i dybden med betingelser, forsikringssummer og forsikringsværdier, skadesbegreber, erstatningsopgørelse, skadebehandling, præmiespørgsmål, værneting, forældelse, regres og ansvarsforsikring.
Bogen henvender sig til en bred kreds og er tænkt som et nyttigt værktøj for transportforsikringsbranchen, herunder medarbejdere i transport- og speditionsfirmaer, mæglere, forsikringskonsulenter, assurandører, havariagenter samt ikke mindst forsikrings-, transport- og logistikmedarbejdere i eksport- og importfirmaer.
2. udgave, 2011, 481 sider, indbundet er udkommet! |