Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

4.00 Eksamen - Firmapensionsordning til medarbejderen

Består du denne eksamen, har du bevis for, at du kan rådgive medarbejderen i virksomheden til at få etableret en optimal pensionsløsning ud fra virksomhedens firmapensionsaftale.
Det er en mundtlig eksamen for sælgere og pensionsrådgivere, der har gennemført  ’4.22 Personforsikring, ændring og udbetaling’, ’4.23 Firmapension’, ’4.27 Finansiel rådgivning til privatrådgivning’.
Hvis du afslutter din uddannelse her, får du certifikatet ”Certificeret pensionsrådgiver”.
Hvis du yderligere tager ’4.28 Pensionsløsninger og skat – den formuende kunde’ får du certifikatet ”Certificeret privatkunderådgiver - liv og pension”.
Du kan også fortsætte din uddannelse og blive eksamineret assurandør, hvis du har sådan en uddannelsesaftale med dit selskab.

Målgruppe
Eksamen er relevant for alle, der arbejder med indtagning og rådgivning af medarbejdere i en firmapensionsordning. Det være sig assurandører, pensionsrådgivere, back-officemedarbejdere eller livsforsikringsmæglere.

Forudsætning for deltagelse
Det er en forudsætning for deltagelse til eksamen, at du har gennemført de forudgående fagmoduler. Ønsker ud at gå til eksamen uden denne forudgående uddannelse, skal dit selskabs uddannelsesafdeling kontakte kundeservice.

Formen
Eksamen afholdes på Forsikringsakademiet og afvikles mundtligt i form af et personligt møde med en fiktiv medarbejder.

Ud fra en kundecase, du får udleveret, skal du forberede dig på et interview. Til det har du 1 time. Herefter skal du på 25 minutter indhente, de oplysninger, du måtte mangle for at udarbejde et målrettet - for medarbejderen og dit selskab - rigtig pensionsløsning. Du har så 3 timer til at forberede løsning og præsentation. Du møder så medarbejderen igen og har 25 minutter til at præsentere din løsning. Du skal regne med, at der bliver stillet spørgsmål, som udfordrer din faglige viden og evne til at fastholde en ’venlig’ kurs i præsentationen.

Eksaminationen foregår så tæt på en rigtig salgs- og rådgivningssituation som muligt, hvor du er udsat for en vidende, krævende og udfordrende medarbejder. Der vil være en censor og en bisidder; en spiller medarbejder og indgår i dialogen, en observerer og noterer.

Pensum
Du skal demonstrere, at du kan betjene en medarbejder etisk, juridisk og forsikringsfagligt korrekt. Og samtidigt, at du er i stand til at ’sælge’ din løsning med rette rådgivning. Du skal derfor mestre det stof, der ligger på den forudgående uddannelse i uddannelsesvejen.

 

Alle eksamener

3.05       4.00      5.05
3.06       4.01
3.07       4.02
              4.03
              4.04
              4.06    
              4.07    
              4.08