Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

10.02 Eksamen - Certificeret skadebehandler – Indbo

Denne eksamen er den mundtlige eksamen for skadebehandlere, der har bestået ’4.53 Indboforsikring, skadebehandling’. Består du eksamen, har du bevis for, at du kan behandle skader anmeldt på indboforsikringen på et niveau, der matcher de nationale og internationale standarder og opnår dermed retten til at bruge titlen Certificeret skadebehandler.

Målgruppe
Eksamen er relevant for alle, der behandler skader anmeldt på indboforsikringen.
 
Forudsætning for deltagelse
Det er en forudsætning for deltagelse til eksamen, at du har bestået uddannelsen ’4.53 Indboforsikring, skadebehandling’. Ønsker du at gå til eksamen uden denne forudgående uddannelse, skal dit selskabs uddannelsesafdeling kontakte kundeservice, som vil vurdere, om det kan lade sig gøre.

Formen
Eksamen afvikles som et telefonmøde. Du er i dit eget selskab, mens censor og bisidder opholder sig på Forsikringsakademiet.

Du får udleveret en række dokumenter (skadeanmeldelse, policeoplysninger mv.) og har ½ time til at forberede dig på den første samtale med kunden, der sker via telefonen. I denne første samtale har du 15 minutter til at få uddybet anmeldelsen og få andre relevante oplysninger fra kunden og i øvrigt svare på de spørgsmål, kunden måtte have. Herefter skal du behandle selve skadeanmeldelsen og forberede dig til en snak med kunden om din afgørelse. Du har 1 time og 45 minutter til at løse sagen og forberede kundesamtalen. Har du i det tidsrum brug for yderligere faktaoplysninger, kan du ringe til en person på Forsikringsakademiet, der kan give dig dem. Herefter skal du telefonisk redegøre for din afgørelse. Der er afsat 25 minutter til samtalen. Du skal regne med, at kunden stiller spørgsmål, som udfordrer din faglige viden og evne til at fastholde en ’venlig’ kurs i dialogen.  

Eksaminationen foregår så tæt på en rigtig situation som muligt, hvor du er udsat for vidende, krævende og udfordrende kunder. Der vil være en censor, som spiller kunden, og en bisidder, der observerer og noterer.

Pensum
Du skal demonstrere, at du kan behandle skadeanmeldelser etisk, juridisk og forsikringsfagligt korrekt. Og samtidigt, at du er i stand til indgå i en professionel relation med kunden. Du skal derfor mestre det stof, der ligger på den forudgående uddannelse i uddannelsesvejen.

Forbered dig til eksamen
Når du er tilmeldt eksamen, får du adgang til en ”træningsbane” på Krydsfeltet. Her finder du eksempler på eksamensopgaver og gode råd til din forberedelse. Du kan også udveksle erfaringer med andre, der skal til samme eksamen.

Se også filmen om hvordan eksamen foregår og hvordan du bedst forbereder dig her.