Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Den skattemæssige behandling af livs- og pensionsforsikringer (8.98)

Ønsker du et udvidet kendskab til pensionsbeskatningsloven og en grundig viden omkring de specielle problemstillinger, der knytter sig til de skattemæssige forhold inden for området? Så er kurset Den skattemæssige behandling af livs- og pensionsforsikringer (8.98) noget for dig.

Det får du med hjem fra kurset:
•    En god forståelse for nyeste og gældende regler i pensionsbeskatningsloven
•    Specialistviden inden for den skattemæssige behandling af livs- og pensionsforsikringer
•    Dybere forståelse af de komplicerede emner inden for området
•    Faglig opdatering og mulighed for at deltage i spændende relevante debatter og diskussioner
•    Mulighed for erfaringsudveksling med de øvrige deltagere.

Du bliver også skarpere på emner som fradragsregler for selvstændig erhvervsdrivende, udfordringer med efterbeskatning både for private samt for firmapensionsordninger. Derudover kommer du også omkring den pensionsmæssige behandling ved udstationering, beskatning ved forskellige udbetalingssituationer, regler for overførsler mellem selskab og produkter samt placering af pensionsordninger i et pengeinstitut.

Sådan er kurset bygget op
Kurset kører over tre dage med undervisning fra kl. 9.00 til 16.00. Kursusforløbet består dels af gruppearbejde, hvor du skal arbejde med cases, dels af indlæg fra underviserne.
Du får samtidig lejlighed til at erfaringsudveksle og netværke med de øvrige deltagere og kan trække på undervisernes mange års erfaring.

For at du skal få det bedste udbytte med dig hjem, er det vigtigt, at du er klar til at delagtiggøre dine meddeltagere i de skattemæssige problemstillinger, der er relevante for dit selskab.
Derfor tilrettelægges undervisningen også efter de faglige ønsker, kursusdeltagerne særligt har interesse i.

Hvem møder du på kurset?
Du møder andre, der som dig arbejder i et forsikringsselskab, i et pengeinstitut eller som revisor, og som har nogle års erfaring inden for behandling af de mere komplicerede skattemæssige forhold, som påvirker livs- og pensionsforsikringer.

Du møder deltagere, som ønsker et udvidet kendskab til pensionsbeskatningsloven og naturligt tilstødende skatteområder, og som er beskæftiget med kunderådgivning i forbindelse med oprettelse, ændring og udbetaling af livsforsikringer og pensionsordninger, og som bruger reglerne i dagligdagen.

Psst…
Har du tidligere gennemført modulet 5.25 Pensionsbeskatning i praksis, er kurset relevant til genopfriskning af viden og til at blive opdateret med de nyeste lovændringer.

Tilmelding

Tilmelding skal ske via din egen uddannelsesafdeling eller ved at sende en e-mail til Kundeservice.

 

FAKTA

Varighed:       3 dages eksternat,
                       begge dage
                       fra kl.  9.00
                       til  kl. 16.00 
                                
Sted:              Forsikringsakademiet

Form:             Dialog og cases

Kontakt:         Send en mail til:
                       Kundeservice
                       eller ring til:
                       Telefon 4516 5000

NQF:               5

Din underviser på kurset

René Jensen

Tidligere deltagere har sagt:

"Dejligt afslappet undervisning og samtidig vildt højt niveau - Positivt. Kan klart anbefale dette kursus til andre."

"Fantastisk! Vi ses om fem år igen."

"Super form at holde kursus på!"