Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Virksomhedens specielle forsikringsbehov - for den erfarne medarbejder (0.30)

Oplever du kundetyper i din hverdag, som har specielle forsikringsbehov, der kræver en dybdegående indsigt i specifikke erhvervssegmenter eller forsikringsbrancher? Kunne du have et udbytte af at drøfte særlige forsikringsfaglige problemstillinger med andre erfarne erhvervsassurandører, forsikringsmæglere og kundebetjenere – og kunne du tænke dig, gennem denne faglige sparring at bygge nye lag på den viden og erfaring, du har opnået via din forsikringsuddannelse og dit daglige arbejde?

Deltag i kurset og:
•    Få dybere indsigt i konkrete problemstillinger indenfor fx ingrediens- og komponenttilfælde
      under produktansvar.
•    Kom i dybden med Incoterms 2010 i relation til transportforsikring.
•    Bliv skarpere på ansvarsproblematikker og grænseflader indenfor entreprise- og montage-
      forsikring.
•    Lær af andres erfaringer – samtidig med at de lærer af dine.
•    Bliv klædt på med praktiske eksempler til løsning af problemstillinger, som du kan overføre til
      din hverdag.
•    Bliv bedre til at perspektivere komplekse forsikringsdækninger til forskellige kundetyper.
•    Skab basis for en udvikling af dit forsikringsfaglige netværk.

På kurset sætter vi særligt fokus på de mere komplekse problemstillinger indenfor hovedemnerne, som omfatter driftstabsforsikring, transportforsikring, entreprise- og montageforsikring samt produktansvar og professionelt ansvar. Der tages udgangspunkt i gældende lovgivning og forsikringsbetingelser, samtidig med at kursisternes egne input og erfaringer gøres til en central del af den dialogbaserede undervisning.

Er dette kursus noget for dig?
Du arbejder til daglig med erhvervsforsikringer enten som assurandør, kundebetjener, forsikringsmægler el.lign. – og du vil gerne have genopfrisket og opdateret din viden.         

Hvad kræver kurset af dig?
Du har deltaget på 4.43 eller besidder viden svarende til dette niveau, ligesom du har minimum to til tre års erfaring med behandling af erhvervskunder.

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.

 

FAKTA

Varighed:        2 hele dage med
                       overnatning

Sted:               Forsikringsakademiet

Kontakt:          Send en email til
                       Kundeservice
                       Telefon 4516 5000          

Undervisere:   Jens Overgaard og
                       Kaspar Larsen

NQF:                5

Mere om kurset

Læs også artiklen om "Efteruddannelse - også for erhvervsassurandører", som fortæller om baggrunden for kurset.