Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Forhandlerens motorforsikringer (0.34)

Hvordan sikrer du tilvejebringelse af alle relevante oplysninger for at kunne tage stilling til dækning under forhandler- og værkstedsforsikringen? Få svarene på kurset Forhandlerens motorforsikringer (0.34), hvor vi fokuserer på, hvad de enkelte dækninger omfatter, om forhandler- og værkstedsforsikringen skal dække, eller om skaden er omfattet af og skal dækkes af en anden forsikring.

Deltag i kurset og:
•    Styrk din viden indenfor forhandlerens forskellige motorforsikringer: Forhandler- og
      værkstedsforsikringen, prøveskilte og udlejning
•    Bliv mere effektiv til at sikre relevante oplysninger fra starten, når forhandleren anmelder en
      skade
•    Bliv bedre til at vurdere, om skaden er dækket, og til at forklare, hvorfor skaden ikke er
      dækket af forsikringen
•    Få indsigt i motorens opbygning. Vi får besøg af en taksator, hvor vi taler om udfordringerne
      ved behandlings- , bearbejdnings-, og væske-/bundprop skader
•    Bliv opdateret på de nyeste tendenser inden for mistænkelige sager og ny teknologi, og i
      hvilke situationer vi og forhandleren skal være opmærksomme fx inden for tyveri og forsætlig
      påkørsel. Vi får besøg af en undersøgelseskonsulent
•    Bliv klogere på risikoovergangene og de forskellige situationer, som forhandleren skal være
      opmærksom på i hverdagen, herunder skadeforebyggelse


På kurset kommer du til at arbejde med forsikringsbetingelser, dækningsomfang, dobbeltforsikring, brandaftalen, bekendtgørelserne og prøveskilte. Vi berører også tyveri kontra bortkomst, om der er andre solidarisk erstatningsansvarlige skadevoldere, i hvilke situationer selskabet kan gøre regres mod forhandleren. Indenfor alle de berørte emner vil der være henvisninger til relevant doms- og ankenævnspraksis, i det omfang det findes.

Er dette kursus noget for dig?
Til daglig arbejder du med behandling af skader indenfor forhandler- og værkstedsforsikring, og du vil gerne være helt skarp på, om en skade skal dækkes af en forhandler- og værkstedsforsikring, eller om skaden skal dækkes af fx kundens egen kaskoforsikring, løsøreforsikringen eller helt afvises. Er du assurandør eller kundebetjener, og beskæftiger du dig med forhandler- og værkstedsforsikring, vil du kunne opnå større indsigt i forsikringens dækning og bedre kunne rådgive forhandleren om, hvilke dækningstyper der skal tegnes og udfordringer i hverdagen.

Tilmelding
Tilmelding skal ske via din egen uddannelsesafdeling.

 

FAKTA

Varighed:      3 dage med             
                     aftenundervisning og
                     overnatning

Sted:             Forsikringsakademiet

Form:            Dialog og cases

Kontakt:        Send en email til
                     Kundeservice
                     Telefon 4516 5000   

Underviser:   Marianne Stavad og Finn Højlund Olsen

NQF:              5