Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Grundlæggende ejerskifteforsikring (0.35)

Hvad dækker en ejerskifteforsikring, og hvornår er det lige, at forsikringsselskabet kan begrænse sin risiko ved at indsætte en særlig klausul i forsikringstilbuddet? Få svarene på disse og flere andre spændende spørgsmål på kurset Grundlæggende ejerskifteforsikring (0.35).

Deltag i kurset og:
• Bliv bedre til at læse og forstå tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten og
   forsikringsbetingelserne
• Bliv klogere på, hvornår det er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis at indsætte en
   klausul i forsikringstilbuddet
• Få et overblik over retsvirkningerne af huseftersynsordningen før og efter 1. maj 2012
• Styrk din indsigt i, hvordan man definerer og behandler en skade i forsikringens forstand, og
   hvornår man kan rejse en regressag mod fx en bygningssagkyndig, en elinstallatør eller en
   sælger.

På kurset kommer du især til at arbejde med skadebegrebet på ejerskifteforsikringen, således at du bliver trænet i at tage stilling ti,l om en skade skal dækkes eller afvises. Du kommer også til at prøve kræfter med at udforme en klausultekst, så du efterfølgende har en indsigt i, hvilke ting man skal være ekstra opmærksom på, før man indsætter klausuler i forsikringstilbuddet.

Herudover vil du opnå en viden om, hvornår den bygningssagkyndiges registreringer og karaktergivning kan anses for korrekt beskrivende for en skade. Og sidst, men ikke mindst, skal du selvfølgelig prøve at vurdere, om et regreskrav kan rejses over for andre, når en skade dækkes på ejerskifteforsikringen.

Er dette kursus noget for dig?
Til daglig arbejder du enten med etablering og salg af ejerskifteforsikringer eller med behandling af ejerskifteskader – det kan også være, at du gør begge dele. Er det længe siden, du har arbejdet med fagområdet, eller mangler du at få sat rigtig skik på de grundlæggende regler omkring huseftersynsordningen? En travl hverdag kan have hindret dig i at få overblikket også over de nyeste regler, som kom til i maj 2012. Kan du genkende dette? I givet fald vil kurset helt sikkert være noget for dig.

Hvad kræver kurset af dig?
Der er ingen adgangskrav, men det er en stor fordel for dig selv, hvis du kender lidt til lovgrundlaget bagved huseftersynsordningen.

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.

 

FAKTA

Varighed:       3 dage med             
                      aftenundervisning og
                      overnatning

Sted:              Forsikringsakademiet

Form:             Dialog og cases

Kontakt:         Send en email til
                       Kundeservice
                       Telefon 4516 5000

Undervisere:   Martin Persson,
                       Rolf Alling Andersen,
                       Morten Svarre Langer
                       og Klaus Rasmussen

NQF:              4