Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Regres i praksis - grundlæggende færdigheder (8.76)

Som en del af skadebehandlingen er det vigtigt, at du ved, om og hvornår der er grundlag for et regreskrav over for en skadevolder. Samtidig er det afgørende, at du har styr på, hvordan du i praksis griber sagen an. Derfor har vi kurset Regres i praksis – grundlæggende færdigheder (8.76).

Deltag i kurset og:

  • Bliv i stand til at identificere regresmuligheder i forbindelse med skadebehandling
  • Få viden om, hvordan regressen gennemføres over for mulige erstatningsansvarlige med henvisning til relevant lovgivning og brancheaftaler
  • Arbejd med konkrete cases, som du typisk vil møde i din hverdag
  • Få overblik over, hvilke oplysninger du skal have fat i i forbindelse med din behandling af skaden, fx fra kunden, andre forsikringsselskaber eller myndigheder
  • Få gode råd til, hvordan du griber sagsbehandlingen i en regressag an på bedste måde, herunder hvordan du sikrer konkrete beviser til din sag.

På kurset kommer du til at arbejde med erstatningsansvarsloven §§ 19-22, og du får et godt overblik over regelsættet, som gælder for regreskrav.

Vi kommer via cases og dialog omkring ansvarsskader inden for privat og erhverv og får set på, hvordan du bedst sikrer det bevis, der skal bruges i regressagen.

Du får også underviserens bedste fif til, hvordan sagen køres så smidigt som muligt med det bedst mulige resultat for øje samtidig med stort fokus på god kunderådgivning.

Hvem møder du på kurset?
Du møder andre, der som dig til daglig arbejder som sagsbehandler eller taksator, behandler tingskader på hus, indbo, erhverv og sommerhus, og som ønsker at blive klædt bedre på til at opdage regresmuligheder og få viden om regelsættet inden for regres.

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.

 

FAKTA:

Varighed:       1 dag kl. 9.00-17.00
                                        
Sted:              Forsikringsakademiet

Kontakt:         Send en mail til
                       Kundeservice
                       Telefon 4516 5000

Undervisere:   Nicolai Andersen

NQF:               5