Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

E-læring gør medarbejderne klar til nye regler om beskyttelse af persondata

Medarbejderne i din virksomhed kan allerede nu gå i gang med uddannelse, der dokumenterer deres viden om reglerne inden for persondatabeskyttelse.

E-læringskurserne afvikles på Forsikringsakademiets læringsplatform - Krydsfeltet, hvor du også får en oversigt over, hvilke medarbejdere der har gennemført.

E-læringen klæder dine medarbejdere på med:

• Viden om, at der skal være et lovligt formål med at indhente oplysninger
• Viden om, at samtykke skal være konkret og være givet specifikt til opgaven
• Viden om 'retten til at blive glemt'
• Viden om kundens rettigheder
• Viden om fortrolighed
• Viden om databehandleraftale, og hvad den skal indeholde
• Viden om, hvordan medarbejderen sikrer, at kunden har viden om, hvad oplysningerne bruges til
• Viden om, hvad man som medarbejder skal gøre i tilfælde af brud

Kurserne indgår i vores øvrige produktkatalog over e-læringsprodukter

Løsning til hele branchen
Forsikringsakademiet har udviklet denne brancheløsning i samarbejde med specialister fra forsikrings- og pensionsbranchen samt brancheorganisationen Forsikring & Pension. Det er altså en samlet branche, som står sammen om at løfte en stor informations- og uddannelsesopgave.

Krav om dokumentation
De nye regler beskriver en lang række begreber og principper, som allerede er kendt fra den nuværende persondatalov. Reglerne indeholder dog også en række nye begreber, som har til formål at yderligere styrke beskyttelsen af personoplysninger.      

Alle virksomheder, som håndterer persondata, skal kunne dokumentere, at de lever op til de krav og regler, som øger sikkerheden for data om kunder, kolleger – og dig!

Forsikrings- og pensionsbranchen er en særlig tung spiller, når det gælder persondata. Derfor vil der være omfattende krav til bl.a. interne arbejdsgange, samtykke, opbevaring af data, it-systemer og til processer, som sikrer kontrol af disse krav.

Medarbejdernes ansvar for persondatabeskyttelse
Den enkelte medarbejder i virksomheden har sammen med virksomheden ansvar for at beskytte persondata.

Det har ført til, at forsikrings- og pensionsbranchen bør sikre, at alle medarbejderes adfærd understøtter reglerne. Det vil derfor være nødvendigt for virksomhederne at gennemføre et awareness-forløb for deres medarbejdere, så de kender til persondatareglerne på et relevant niveau.  

Ved lovens ikrafttrædelse 25. maj 2018 skal forsikrings- og pensionsbranchen kunne dokumentere, at den enkelte medarbejder har kendskab til reglerne om databeskyttelse og er i stand til at håndtere persondata med udgangspunkt i gældende lovgivning.

 

Tre pakkeløsninger med e-læring

Pakke 1:
Grundpakken, som alle medarbejdere skal gennemføre

Pakke 2:
Personforsikring

Pakke 3:
It, aktuarer, BI og øvrige

Læs mere om de tre pakker

Video: Compliance og persondataforordningen

KONTAKT

mli(at)forsikringsakademiet.dk

Læs mere om Compliance her