0.73 Uddannelse for undervisere III
Kurset er på niveau NQF 6
I din dagligdag har du ansvaret for at undervise andre – enten i specifikke læringsforløb internt i virksomheden eller som uddannelseskonsulent eller coach. I den forbindelse har du et ønske om at blive bedre til at formidle dit stof, blive præsenteret for en række undervisningsmetoder, samt blive rustet til at udarbejde undervisningsmateriale.
Formålet med kurset er, at du kan reflektere over metodemæssige og personlige udviklingsperspektiver ved forskellige læringsforløb, således at du efterfølgende kan udvælge og udvikle egnede læringsforløb. Vi arbejder derfor i øget grad med refleksion på dette kursus.
1. Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til dig har en hel del erfaring med undervisningen og som ønsker at videreudvikle din kompetence.
Det forudsættes desuden, at du har gennemført uddannelserne 0.71 Uddannelse for undervisere I og 0.72 Uddannelse for undervisere II.
2. Uddannelsesmål
Efter uddannelsen kan du:
• Reflektere over egne udviklingsmuligheder – personlige såvel som metodemæssige og bruge
det aktivt i undervisningssammenhænge
• Anvende din viden om læring i din forberedelse og undervisning
• Gennemføre relevante feedbackprocesser
• Give og modtage konstruktiv feedback i undervisningssammenhænge
3. Hovedemner
• Problemorienteret undervisning
• Undervisningsprincipper
• Undervisningsmetoder og – former
• Mål
• Taksonomi
• Kommunikation
• Motivation
• Opbygning af et oplæg og udarbejdelse af undervisningsmateriale
• Læringsrum
• Modstand
• Konflikthåndtering
• Gruppeprocesser
• Aftaler og kontrakter
• Feedback
Disse hovedemner er gennemgående på Uddannelse for undervisere I, II og III.
På ’Uddannelse for undervisere III’ er der primært fokus på refleksion over egen praksis og udviklingsperspektiver.
4. Form, varighed og undervisere
Form: Teamuddannelse
Varighed: Startdag kl. 9.30-16.00. Konference: 1. dag kl. 9.30 til 3. dag kl. 15. De første to dage er med aftenundervisning.
Undervisere: Forsikringsakademiets faste undervisere.
5. Forløb
Kurset gennemføres som TeamUddannelse, hvor du arbejder i mindre team. Teamet kan via internettet kommunikere med hinanden, de øvrige team og en tilknyttet facilitator (underviser).
Samtidig skal arbejdspladsen stille en coach til rådighed. Coachen skal fungere som bindeled mellem uddannelsens teori og hverdagens praksis.
Kurset strækker sig over ca. tre måneder og begynder med en startdag, hvor teamet etableres og arbejdet planlægges. I den efterfølgende periode afleverer teamet et antal skriftlige opgaver, hvorefter kurset afsluttes med en tre dages konference. På konference vil du, som deltager, opleve både at blive undervist og selv undervise, samt at give og modtage feedback.
6. Kursusmateriale og selvstudium
Aktiv undervisning af Elisabeth Trampe Madsen
Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk
Tilmelding
Du kan tilmelde dig kurset via din uddannelsesafdeling.