0.98 Effektiv forhandling i skadebehandling
Kurset er på niveau NQF 5
Forhandlinger med kunder og andre samarbejdspartnere er en central del af jobbet som skadebehandler og skadekonsulent.
Vil du være endnu bedre til at forhandle med dine kunder på en effektiv og professionel måde? Det kan du, når du er godt forberedt og har de rette forhandlingsværktøjer.
På dette kursus kommer du til at arbejde med de grundlæggende forudsætninger for at gennemføre en effektiv forhandling.
Fokus er at styrke din evne til at skabe win/win løsninger i dine forhandlinger. Kursus gør dig til en professionel forhandler, og klæder dig på til at skabe effektive aftaler for selskabet og gode løsninger for kunden.
1. Målgruppe
Kurset henvender sig skadebehandlere og skadekonsulenter, der forhandler med kunder eller andre samarbejdspartnere i hverdagen.
2. Uddannelsesmål
Efter kurset kan du:
• Redegøre for grundlæggende begreber i en forhandling
• Afdække dine egne og kundens behov og interesser
• Anvende en hensigtsmæssig verbal og nonverbal kommunikation i forhandlingen
• Bruge spørgeteknik og argumentation til at skabe en konstruktiv forhandling
• Vælge en hensigtsmæssig forhandlingsstil
• Gennemføre en effektiv og struktureret forhandling til gavn for alle parter
• Håndtere modpartens beskidte kneb
3. Hovedemner
• Interessebaseret forhandling
• Forhandlingens faser
• Forhandlingsstile
• Holdning, adfærd og sprog i forhandlinger
• God kontakt i forhandlingen
• Argumentation og spørgeteknik
• Håndtering af ’beskidte kneb’
• Win-win løsninger
• Professionel afslutning
• Træning af egne forhandlinger
4. Form, varighed og underviser
Form: Eksternat
Varighed: 3 dage
Dag 1: kl.10.00 - 17.30
Dag 2: kl. 08.30 - 17.30
Dag 3: kl. 08.30 - 16.00
Undervisere: Forsikringsakademiets faste undervisere fra Personlig KompetenceUdvikling.
5. Forløb
Kurset vil være bygget op omkring en række forhandlings- og problemløsningsøvelser. Mellem øvelserne vil der være opsamlinger, kortere teorioplæg og dialog. Der vil være fokus på både den enkelte og på gruppeaktivitet. Underviserne stiller spørgsmål, som udfordrer deltagerne til at reflektere og tage stilling.
6. Kursusmateriale
Inden kurset vil du få tilsendt bogen: ’Lær at forhandle’ af Kåre Thomsen
Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk
Tilmelding
Du kan tilmelde dig til kurset via din uddannelsesafdeling eller ved at skrive en mail til uddannel-se@foak.dk