3.57 Motorforsikring – grundlæggende skadesbehandling
Modulet har et omfang af 15 ECTS point og er på NQF 4
Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for taksatorer og skadesbehandlere, der arbejder med autoforsikringer.
Udbytte af modulet
Efter modulet kan du selvstændigt lave løsninger på de typiske skader, som anmeldes til forsikringen. Afgørelsen vil overholde de etiske og juridiske rammer. Samtidig er du i stand til at se de forretningsmuligheder, kunden repræsenterer og skitsere kundens sandsynlighed for at blive lønsom.
Materiale
Klik på det blå i under holdoplysninger for yderligere info.
Emner der behandles
• Dækningsberettigelse: Geografisk område, sikrede personkreds,
dækningstilsagn og undtagelser, rødt og grønt kort
• Erstatningsopgørelse: erstatningsprincipper, moms og toldregler, uoriginale
reservedele, betaling med frigørende virkning
• Erstatningsret: FL §§1,2, 101-108, culpaansvar, erstatningsbetingelser,
ansvarsfrihedsgrunde, krav
• Regres: EAL regres og diverse aftaler, policeregres, FL Regres
• Aftaleret: Aftalelovens kapitel 1 og 2
• Lønsomhed: lønsomhedsvurdering, lønsomhedsfremmende tiltag
• Klagebehandling: Kundens klagemuligheder
• God skik: God skik bekendtgørelsen
Modulform
Seks uger før uddannelsens start modtager du en bogpakke og en beskrivelse af, hvad du skal forberede inden starten.
Uddannelsen varer 15 uger og starter med 5 dages internatundervisning, hvor du arbejder sammen med dit team. Herefter er der 6 uger på Krydsfeltet, hvor du løser opgaver sammen med dit team, løser opgaver alene og læser relevant litteratur. På to midtvejsdage med internatundervisning mødes du igen med dit team og underviser og samler op på de forgangne 6 uger. Herefter følger igen 6 uger på Krydsfeltet, hvor du sammen med teamet og individuelt arbejder med en række opgaver.
Der samles op på hele uddannelsen på en netværksdag, og dagen efter er der en afsluttende prøve. Sidstnævnte dage er med overnatning.
Krav for deltagelse
Det er en forudsætning, at du har internetadgang og har været ansat som enten autoskadebehandler eller -taksator i minimum 3-6 måneder.
Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk
Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.