4.23 Firmapension
Modulet har et omfang af 15 ECTS point og er på NQF 5
Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for medarbejdere i sagsbehandler- og salgsfunktioner, hvis arbejde består
i at behandle og rådgive om firmapension.
Udbytte af modulet
Efter modulet kan du rådgive erhvervskunden og dennes medarbejdere om pensionsmarkedets typiske produkter, generelle muligheder og sammenhænge i forbindelse med etableringen og den løbende servicering af firmapensionsaftaler.
Materiale
Klik på det blå i under holdoplysninger for yderligere info.
Emner der behandles
• Virksomhedens bestående pensionsordning
• Virksomhedens pensionspolitik
• Leverandørskift
• Arbejdsmarkedspensioner
• Mæglerbetjening
• Pensionsaftalens indhold og typiske produkter
Modulform
Uddannelsen starter med 3 startdage, hvor du møder dit team og får overblik over uddannelsen.
Herefter skal du og dit team de næste 12 uger løse en række opgaver.
Uddannelsen afsluttes med, at du og dit team mødes til 1 netværksdag, hvor I sammen med de
andre team og underviseren samler op på forløbet. Dagen efter netværksdagen er der en afsluttende prøve. Først- og sidstnævnte dage er med overnatning.
Krav for deltagelse
Det er et krav, at du har faglig viden svarende til 4.22, dokumenteret ved en bestået kompetenceprøve. Desuden skal du have et kendskab til etablering af firmapensionsordninger. Det er ligeledes en forudsætning, at du har internetadgang.
Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.