5.32 Løsøreforsikring
Modulet har et omfang af 6 ECTS point og er på NQF 6
1. Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for medarbejdere, der til daglig arbejder med mere komplicerede police- og skadesager. Det anbefales, medarbejderen har flere års erfaring inden for området.
2. Udbytte af modulet
Efter modulet er du i stand til helt selvstændigt at gennemføre en mere kompliceret sagsbehandling inden for de behandlede områder.
3. Materiale
Som led i forberedelsen sendes relevant materiale til dig, og herunder bør du have læst:
· All Risks af Bent Torp
· Forsikringsaftaleloven af Ivan Sørensen
· Diverse vejledninger fra F&P
· Desuden skal du selv medbringe:
· Forsikringsbetingelser og tariffer, alle relevante klausultekster og materiale
vedr. varegrupper
4. Emner der behandles
· Brand, tyveri- og vandskadeforsikring
· Montageforsikring
· Maskinkasko
· Kranforsikring
· Edb- og svagstrømsforsikring
· Antenneforsikring
· Køle- /dybfrostforsikring
5. Modulform
Inden undervisningsugen er der en 13-ugers periode, hvor du selv skal forberede dig, så du er klar til undervisningsugen. I denne periode repeterer du viden fra de adgangskrævende moduler. Samtidig skal du søge information og viden gennem læsning af det øvrige materiale, som er pensum. Du skal løse en brevopgave, som er én eller flere problemløsningsopgaver. Uddannelsen slutter med en undervisningsuge, hvor du arbejder med at løse opgaver, og der samles op via lærerforedrag. Ugen starter søndag aften, og lørdag formiddag holdes en afsluttende prøve. Undervisningsugen er med overnatning.
6. Krav for deltagelse
Det forudsættes, at du har bestået kompetence- /adgangsprøve for modul 4.30, 4.34, 4.43 eller 4.52.
Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk
Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.