5.61 Transportforsikring
Modulet har et omfang af 6 ECTS point og er på NQF 6
1. Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig selvstændigt med krævende og kompliceret police- og skadesbehandling inden for transportforsikring. Medarbejdere med såvel administrative som kunderelaterede funktioner indenfor fagområdet vil ligeledes kunne anvende det.
2. Udbytte af modulet
Du har efter modulet en specifik viden, at der gør dig i stand til selvstændigt at gennemføre mere kompliceret sagsbehandling, samt teknisk – med stor færdighed – at kunne løse nye problemer inden for området.
3. Forberedelse
Inden modulet tilsendes relevant materiale, herunder bør du have læst:
· Transportforsikring af Henrik Thal Jantzen og Ib Simonsen
· Marine Insurance Principle
· Analysis of Marine Insurance
Du skal selv medbringe:
· Relevante danske og engelske betingelser og klausuler, samt forskellige
kontraktstyper/-formularer.
4. Emner der behandles
· Lovgrundlag, regelsæt, aftaler og handelsforhold
· Dansk Søforsikrings-Konvention
· Transportaftaler og -ansvar
· Forsikringsbetingelser, kontrakter og klausuler
· Det engelske forsikringsmarked
· Skadebegreber og -behandling
5. Modulform
Inden undervisningsugen er der en 13-ugers periode, hvor du selv skal forberede dig, så du er klar til undervisningsugen. I denne periode repeterer du relevant jura- og transportforsikringsstof fra niveau 4, idet dette stof forudsættes behersket.
Samtidig skal du søge information og viden gennem læsning af det øvrige materiale, som er pensum. Du skal løse en brevopgave, som er én eller flere problemløsningsopgaver samt udfærdige et eller flere emner til Erfa-børsen.
Uddannelsen slutter med en undervisningsuge, hvor du arbejder med at løse opgaver, og der samles op via lærerforedrag. Ugen starter søndag aften, og lørdag formiddag holdes en afsluttende prøve. Undervisningsugen er med overnatning.
6. Krav for deltagelse
Bestået kompetenceprøve fra modul 4.61.
Endvidere anbefales 1-2 års erhvervserfaring inden for området. En del af pensum er på engelsk, så det forudsættes, at du har visse engelskkundskaber.
Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk
Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.