Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Én finansiel uddannelse

Finansuddannelsen er en fælles uddannelse for finanselever fra banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Det fælles fundament er med til at skabe større indsigt i forhold til rådgivning af kunder i hverdagen, da man på uddannelsen kommer rundt om hele kundens økonomi.
Udover at kunne rådgive en kunde, kan uddannelsens grundlæggende indhold anvendes i hverdagen, da du lærer om emner som skat, bolig, lån, forsikringsprodukter og meget andet.

Finanselevuddannelsen er bygget op af både teori og praktik. Du kommer til at arbejde med teorien på  undervisningsblokkene, der er fordelt over de 2 år. Imellem undervisningsblokkene arbejder du med den praktiske del, i det selskab, hvor du er ansat.
1. år afsluttes med en caseanalyse, der bedømmes. 2. år afsluttes med en fagprøve.

Denne hjemmeside omhandler primært finansuddannelsen indenfor forsikringsbranchen. Hvis du vil vide mere om at være uddannelsen indenfor enten bank eller realkredit, kan du læse meget mere på www.finanselev.dk.


Uddannelsens opbygning

Nedenstående ses en oversigt over uddannelsens opbygning. Du kan læse mere om indholdet på de enkelte elementer, ved at klikke på billedet, eller via linket i menuen til højre.

 
 

Ansættelse som Finanselev

Du bliver Finanselev ved at få en praktikplads i et forsikringsselskab eller i en mæglervirksomhed.

Hold øje med stillingsannoncer og kig på selskabernes hjemmeside - det er her praktikpladserne bliver slået op. Selskaberne begynder allerede i november/december at modtage ansøgninger til praktikstillinger, som skal besættes i august/september året efter.