Omgivelserne
Rungstedgaard har været Forsikringsakademiets kursusejendom siden 1965.
På Rungstedgaard sætter vi en ære i, at deltagerne kan fokusere 100% på det faglige og sociale, og vi sørger for, at al logistikken omkring uddannelserne er i top - endda lidt ud over det sædvanlige.
Et hyggeligt campusmiljø
Udover at Rungstedgaard huser Forsikringsakademiets mange deltagere, har vi gæster fra alle dele af den danske forretningsverden, og i weekenderne har vi mange fester og private gæster. Denne blanding af gæster med så forskellige baggrunde giver huset et levende, udviklende og hyggeligt campusmiljø, og dette kombineret med de topprofessionelle uddannelseslokaler skaber de bedste forudsætninger for effektiv læring.
Værelser
Rungstedgaard har 140 hotelværelser, som alle er i et lyst, tidløst design. Alle værelser har tv, pc og internetopkopling.
Alle værelser er røgfrie! Der vil blive opkrævet et gebyr, hvis denne regel omgås.
Afrejse
Værelserne er til disposition til kl. 09.00 på afrejsedagen, søndag dog til kl. 12.00.
Pc og internet
Trådløs netværk og pc på værelset er gratis. Opkoblingen til internettet uden brug af telefonlinje er gratis. Se vejledning ved pc'en på værelset.
Parkering
Der er gratis parkering på Rungstedgaard.
Fabelagtige omgivelser
Vores køkkenteam sørger for et righoldigt udvalg af mad og drikke, der holder hjernen igang og giver gæsterne en æstetisk kulinarisk oplevelse.
Vores 24 tønder store park giver rig mulighed for at få røde kinder og frisk luft til hjernen. Gæsterne kan frit låne cykler, gummistøvler, fodbolde, golfputtere og petanque-/kroketsæt.
Hver eftermiddag kl. 16 åbner baren i den grå salon, hvor vi har gode tilbud, spændende drinks og friskmalet mocca. I baren er der også rig mulighed for at møde og netværke med de andre gæster
Du kan læse meget mere om Rungstedgaard og deres tilbud på deres hjemmeside.
Det kongelige Rungstedgaard
Den 30. november 1701 bliver Kongelige Majestæts Justits- og kammerråd, samt Told- og Konsumtionsdirektør i Danmark, Hans Jacob Søbøtker arresteret på sit kontor i Københavns Toldbod. Læs mere...
