Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Assertiv kommunikation på jobbet (0.88)

Får du indimellem sagt tingene på en aggressiv måde? Eller kommer du nogle gange til at såre andre med din måde at kommunikere på? Så er Assertiv kommunikation på jobbet (0.88) kurset til dig.

Deltag i kurset og:
• Bliv klogere på din egen måde at kommunikere på
• Få værktøjer til at give udtryk for det, du mener, på en hensigtsmæssig måde
• Lær at sige til og fra på en konstruktiv måde
• Lær at give og modtage kritik
• Bliv bedre til at foretage bevidste kloge valg i forhold til, hvordan du reagerer.

På kurset kommer du til at arbejde med forskellige adfærds- og kommunikationsstile, og du får værktøjer til at udvikle en assertiv adfærd. Både din verbale og nonverbale kommunikation er på dagsordenen. Vi arbejder med emner som selvværd og følelser, og hvilken rolle de spiller for din måde at kommunikere med dine kunder og kollegaer. 

Er dette kursus noget for dig?
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at fremstå klar og tydelig i din kommunikation. Og det er relevant både for dig, der er mere tilbageholdende og ikke altid får sagt det, du mener – og for dig, der er mere ekspressiv og kan opleves som dominerende.

Assertiv kommunikation på jobbet (0.88) kan følges op af det uddybende kursus Assertiv kommunikation på jobbet II (0.89).

Tilmelding
Du tilmelder dig kurset gennem din egen uddannelsesafdeling.

 

FAKTA

Varighed:      3 dages internat:
                    1. dag: kl. 10.00-20.30
                    2. dag: kl. 08.30-20.30
                    3. dag: kl. 08.30-15.00
            
Sted:             Forsikringsakademiet

Form:            Oplæg, dialog, øvelser
                     og træning med
                     feedback

Kontakt:        Send en email til:
                    Dorthe Schollert
                    4094 4429

Undervisere: Forsikringsakademiets
                    undervisere fra
                    Personlig Kompetence-
                    udvikling

NQF:              5

Tidligere deltagere har sagt:

’Jeg har aldrig i mit liv været på et bedre kursus, og jeg er blevet et andet menneske på bare 3 dage. Tusind tak! Hvor er I gode!’

’Det er op til mig selv nu - men udgangspunktet er i top!’