Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på forsikringsakademiet.dk. Når du klikker videre på hjemmesiden, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Klikker du på "Acceptér cookies", ser du ikke denne boks igen.Læs mere om cookies her
Acceptér cookies
Dansk
 

Bliv komfortabel med salg i din kundekontakt (0.96)

Når en virksomhed taler om 'salg i alle led', medfører det typisk, at nogle medarbejdere skal gøre noget, de ikke plejer. Det kan fx være sagsbehandleren, der ud over at sagsbehandle skal stille et par ekstra spørgsmål med (mer)salg for øje.

Lige præcis den del af jobbet, kan være den sværeste for mange medarbejdere. For er jeg ikke bare påtrængende? Og har jeg overhovedet kompetencerne?  

På kurset Bliv komfortabel med salg i din kundekontakt får du indsigt i de 12 typiske psykologiske salgsbarrierer, som forskning har afdækket.

Det får du med hjem fra kurset:
• Kendskab til, hvilke af de 12 psykologiske salgsbarrierer du kæmper med, når du går i dialog med
  kunder med salg eller mersalg for øje
• Kendskab til, hvilke områder du kan sætte ind på for at nå de resultater, du allerhelst vil
• Værktøjer til at overvinde dine egne psykologiske salgsbarrierer
• Individuel udviklingsplan til træning i værktøjerne
• Accept af salgsrollen, så du finder motivation og energi til den

Sådan er kurset bygget op
Kurset løber over en periode på 6-8 uger og består af fire elementer:

Forberedelsesopgave: opgaven giver indsigt i kursusemnet og indeholder en selvevalueringsskala, som du scorer dig selv på. Selvevalueringen giver dig indsigt i de psykologiske salgsbarrierer, du specifikt kan arbejde med.

Undervisning på Forsikringsakademiet: på denne dag arbejder du både med de salgsbarrierer, der er specifikke for dig, og også hvad der skal til for at du kan overvinde dem.

Træningsperiode med skriftlig opgave: du træner i at overvinde barriererne. Du får støtte fra din læringsmakker undervejs i hele træningsperioden, og du får sparring fra underviseren i form af en skriftlig opgave, du får svar på. Opgaven ligger ca. midtvejs i perioden.

Virtuel teamcoachingsamtale: en coachingsession for dig og din læringsmakker, som faciliteres af underviser. Samtalen afslutter forløbet med anvisninger, der sikrer, at den positive udvikling kan fortsætte.
 

Er dette kursus relevant for dig?
Kurset er for alle, der har salg som en del af jobbet. Det kan fylde meget, fx som rådgiver, eller mindre - men lige så væsentligt - fx som kundefrontmedarbejder. Du ønsker at styrke dit mod til at være mere proaktiv og promoverende med salg for øje i din kommunikation med nye eller bestående kunder. Dit mål er at blive komfortabel med den del af rollen, så du skal bruge mindre energi på at løse den del af jobbet. 

Tilmelding og kontakt
Du skal tilmelde dig via egen uddannelsesafdeling. 
Har du spørgsmål om uddannelsen, så send en mail eller ring til Kundeservice  4516 5000.

 

Varighed:     Dag 1: kl. 9.00-17.00
                    (undervisning)
                    Dag 2: virtuelt møde
                   
Sted:            Forsikringsakademiet

Form:           Forberedelsesopgave,
                    oplæg, dialog, praktiske
                    opgaver, øvelser og
                    personlig feedback

Kontakt:       Gitte Reinholdt
                    Send en e-mail
                    Tlf.: 2844 7012     

NQF:              5

Din underviser på kurset:

Gitte Reinholdt, Personlig kompetenceudvikling

Se flere kurser fra Personlig kompetenceudvikling her