Forside
 

4.47 Ansvarsforsikringer – Erhvervskunden, skadebehandling

Modulet har et omfang af 15 ECTS point og er på NQF 5

Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for skadesbehandlere, der arbejder med den erhvervskundens ansvarsforsikringer. 

Udbytte af modulet
Efter modulet kan du selvstændigt udarbejde komplette løsninger på de typiske skader, der anmeldes til erhvervskundens ansvarsforsikringer.

Materiale
Klik på det blå i under holdoplysninger for yderligere info.

Emner der behandles
Produkterne: Erhvervs-, produkt- og entrepriseansvar.
Dækningsområder: Afgrænsning til privatansvar og motoransvar samt afgrænsning mellem erhvervsansvar og produktansvar. Undtagelsesbestemmelser, klausuleringer, serieskader, virksomhedens art, behandling og bearbejdning, ingrediens og komponent.
Jura: Erstatningsret. EAL §§1-17, 19-22, 23, 24-25. FAL §§ 4-10, 18-20, 21-24, 29, 45, 51, 91-96. DL 3-19-2, 5-8-1, 6-10-2, 5-8-14. PRAL.
Aftaler på området: Dobbeltforsikring og regresfrafaldsaftaler, AB92, NL92.
Kildesøgning: Domspraksis på området.

Modulform
6 uger før uddannelsens start ligger en forberedelsesperiode med opgaveløsning og læsning, hvor det forventede tidsforbrug ligger på 15-20 timer.
Uddannelsen starter med 3 dages internatundervisning, hvor deltagerne arbejder sammen i deres teams. Undervisningen på startdagene er samlæste med deltagere fra 4.56 Ansvarsforsikringer – Privatkunden, skadebehandling.
Herefter er der 12 uger på teamplatformen, hvor deltagerne løser opgaver sammen i teams, løser opgaver alene og læser relevant litteratur. I denne periode vil der desuden være 2-3 virtuelle møder mellem deltager, team og underviser.
Der samles op på hele uddannelsen på en netværksdag, og dagen efter er der en afsluttende prøve.

Krav for deltagelse
Det er en forudsætning, at deltageren har bestået 3.36 Skadesforsikring - skadebehandling. 4.16 Risk Management og lønsomhed - erhvervskunden er ikke et krav, men anbefales stærkt.

Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.