Forside
 

8.70 Ansvarsforhold ved byggeentrepriser

Kurset er på niveau NQF 5

1. Forudsætning for kursusdeltagelse
Kurset er for sagsbehandlere med flere års erfaringmed risikovurdering af entrepriser, policeudstedelse og med skadesbehandling af entrepriseansvarssager.Kurset er en overbygning til 8.83 Forsikring af byggeentrepriser

2. Udbytte af kurset
Efter kurset kan du vurdere et byggeris ansvarsrisici på baggrund af den nyeste og aktuelle viden på højeste niveau inden for erstatningsretlige forhold,
i forbindelse med byggeentrepriser. Du kan foretage en afgrænsning af ansvaret mellem de forskellige personkredse, der er involveret i en entreprise.
Desuden er du i stand til at udforme entrepriseansvarspolicer med de udvidelser og klausuleringer, der er relevante ud fra kundens behov.

3. Materiale
Som led i forberedelsen sendes følgende til dig inden kurset:
• Entrepriseforsikring af Pernille Sølling og Mark Andersen
• Endvidere henvises der i indkaldelsesbrevet til relevant litteratur, domme, der
   ikke er trykt i UfR eller FED, samt relevante domme fra UfR og FED

4. Emner der behandles
• Analyse af entreprisekontrakter og arbejdsbeskrivelser
• Analyse og behandling af entrepriseansvarsrisici
• Policeudfærdigelse og klausulering
• Bygherrens ansvar
• Hovedentreprenørens og underentreprenørens ansvar
• Projekterende arkitekter og ingeniørers ansvar
• Produktansvaret for underleverandører til byggerier
• Parternes produktansvar
• Ansvar for forsikringsrådgivning

5. Kursusform
To dages eksternatkursus – begge dage fra kl. 9.00 til kl. 17.00.

6. Krav for deltagelse
Det forudsættes, at du har flere års praktisk erfaring med entrepriseforsikring samt har deltaget på 8.83 eller har tilsvarende viden.

Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk 

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.