Forside
 

5.41 Motorkøretøjsforsikring

Modulet har et omfang af 6 ECTS point og er på NQF 6

1. Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for sagsbehandlere, der selvstændigt skal behandle og gennemføre mere komplicerede skadesager inden for motorkøretøjsforsikring.

2. Udbytte af modulet
Efter modulet kan du redegøre for de forskellige lovregler, der påvirker motoransvaret og de forsikringstekniske aspekter i motoransvars- og kaskoforsikring. Desuden kan du demonstrere evnen til selvstændigt at kunne løse komplicerede skadesager inden for området.

3. Materiale
Inden modulet tilsendes relevant materiale, herunder bør du have læst:
• Forsikring af motorkøretøjer af Marianne Stavad
• Færdselsansvar v/ Hans Henrik Vagner (Preben Lyngsø)

4. Emner der behandles
• Erstatningsretlige grundregler
• Færdselslovens område
• Ansvarsregler iht. FL §§ 101-104 + 108
• Forsikringspligten
• DFIM
• Ansvarsforsikringer
• Kaskoforsikringens dækningsomfang
• Kaskoskadens opgørelse
• Redningsforsikringen
• Panthaverdeklarationer
• Klagemuligheder

5. Modulform
Inden undervisningsugen er der en 13-ugers periode, hvor du selv skal forberede dig, så du er klar til undervisningsugen. I denne periode repeterer du viden fra de adgangskrævende moduler. Samtidig skal du søge information og viden gennem læsning af det øvrige materiale, som er pensum. Du skal løse en brevopgave, som er én eller flere problemløsningsopgaver. Uddannelsen slutter med en undervisningsuge, hvor du arbejder med at løse opgaver, og der samles op via lærerforedrag. Ugen starter søndag aften, og lørdag formiddag holdes en afsluttende prøve. Undervisningsugen er med overnatning.

6. Krav for deltagelse
Det er et krav, at du har bestået kompetenceprøve fra modul 4.57 Motorkøretøjsforsikring – Skadesbehandling eller en adgangsprøve til 5.41. En anden mulighed er en bestået kompetenceprøve fra modul 5.15 Erstatningsret sammen med enten modul 4.34 Erhvervskundens typiske behov – salg og policebehandling eller modul 4.43 Virksomhedens særlige forsikringsbehov og -dækning eller modul 4.53 Indboforsikring – skadesbehandling. Endvidere anbefales 1-2 års erhvervserfaring inden for området.

Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk 

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.