Forside
 

5.51 Bygningsskade – praktik

Modulet har et omfang af 6 ECTS point og er på NQF 6

1. Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er primært for skadekonsulenter/taksatorer inden for bygningsskader, idet dette er sidste modul i skadekonsulentuddannelsen. Det er således målrettet de medarbejdere, der i det daglige besigtiger og opgør bygningsskader.

2. Udbytte af modulet
Efter modulet kan du behandle komplicerede forsikringstekniske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med en skade.

3. Materiale
Inden modulet sendes relevant materiale til dig, bl.a.:
• Fordelingsvejledning fra F&P

4. Emner der behandles
• Forsikringsbetingelser
• Skadesårsager
• Erstatningsopgørelse
• Opgørelse af tillægsforsikringer
• Forsikringsjura
• Voldgift/Ankenævn
• Fordelingsvejledningen
• Styring af skadesager
• Moms

5. Modulform
Inden undervisningsugen er der en 13-ugers periode, hvor du selv skal forberede dig, så du er klar til undervisningsugen.
Du bør have repeteret relevant jurastof og bygningsskadestof fra 3.36 og 4.51, da det forudsættes, at du behersker det fuldt ud. Samtidig skal du søge information og viden gennem læsning af det øvrige materiale, som er pensum. Du skal løse en brevopgave, som er én eller flere problemløsningsopgaver samt udfærdige et eller flere emner til Erfa-børsen.
Uddannelsen slutter med en undervisningsuge, hvor du arbejder med at løse opgaver, og der samles op via lærerforedrag. Ugen starter søndag aften, og lørdag formiddag holdes en afsluttende prøve. Undervisningsugen er med overnatning.

6. Krav for deltagelse
Bestået kompetenceprøve fra enten modul 4.51 eller modul 5.31. Endvidere anbefales 1-2 års erhvervserfaring inden for området.

Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk 

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.