Forside
 

5.62 Kaskoforsikring

Modulet har et omfang af 6 ECTS point og er på NQF 6

1. Forudsætning for moduldeltagelse
Modulet er for erfarne sagsbehandlere i søkaskoafdelingen, som til daglig arbejder selvstændigt med mere komplicerede sager.

2. Udbytte af modulet
Du kan efter modulet være i stand til at beskrive emner vedr. handelsflådens forhold og forhold under forsikringens løbetid og redegøre for øvrige forsikringstekniske emneområder således, at der er skabt teoretisk baggrund for, at kunne gennemføre selvstændig, mere kompliceret sagsbehandling.

3. Forberedelse
Inden modulet tilsendes relevant materiale, herunder bør du have læst:
· Marine Insurance Claims, John Kenneth Goodacre, 2nd edition

4. Emner der behandles
· Handelsflådens struktur og økonomi
· Kaskoforsikringens bestanddele
· Forsikring af skibe under bygning
· Forhold under forsikringens løbetid
· Forsikringssummen og dens afgrænsning
· Erstatningsopgørelse - principper og praksis
· Internationale regler
· Erstatningsansvar og regres

5. Modulform
Inden undervisningsugen er der en 13-ugers periode, hvor du selv skal forberede dig, så du er klar til undervisningsugen. I denne periode repeterer du relevant forsikringsjura og generel søforsikring, som forudsættes behersket.
Samtidig skal du søge information og viden gennem læsning af det øvrige materiale, som er pensum. Du skal løse en brevopgave, som er én eller flere problemløsningsopgaver samt udfærdige et eller flere emner til Erfa-børsen.
Uddannelsen slutter med en undervisningsuge, hvor du arbejder med at løse opgaver, og der samles op via lærerforedrag. Ugen starter søndag aften, og lørdag formiddag holdes en afsluttende prøve. Undervisningsugen er med overnatning.

6. Krav for deltagelse
Bestået kompetence-/adgangsprøve fra modul 4.62. Endvidere anbefales 1-2 års erhvervserfaring inden for området.

Kontaktperson på Forsikringsakademiet
uddannelse@foak.dk 

Tilmelding
Tilmelding skal ske via egen uddannelsesafdeling.