BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

Ændringer af IDD-reglerne på vej

Pr 1. juli 2020 bliver der justeret på nogle af elementerne i IDD-kompetencekravene. Læs her, hvilke arbejdsområder, det har betydning for

Justeringerne sker for at gøre kravene og arbejdsområderne helt tidsvarende, så de matcher hverdagen i branchen.

Nyt på arbejdsområderne 1 og 2

Her bliver det nu muligt for udvalgte medarbejdergrupper i bankerne kun at gennemføre en teoretisk prøve.

Prøven kvalificerer medarbejderen til at formidle de få og helt specifikke forsikringer, som prøven omfatter, fx rejseforsikring tilknyttet et Mastercard.

Nyt på arbejdsområde 5

Arbejdsområde 5 bliver nu opdelt hele tre profiler: 5, 5a og 5b.

Arbejdsområde 5: (Svarer til 5a + 5b)

Distribution af firmapensionsordninger til virksomheder og/eller livs- og pensionsprodukter til privatkunder med en kompliceret risikoprofil, herunder ansatte omfattet af en firmapensionsordning.

Arbejdsområde 5a:

Distribution af livs- og pensionsprodukter til privatkunder med en kompliceret risikoprofil, herunder ansatte omfattet af en firmapensionsordning.

Arbejdsområde 5b

Distribution af firmapensionsordninger inklusive sygdoms- og helbredsprodukter til virksomheder (CVR).

Det betyder, at du som medarbejder vil kunne gennemføre en prøve og efteruddannelsesprøve inden for enten hele Arbejdsområde 5, Arbejdsområde 5a eller 5b.

Opdelingen af Arbejdsområde 5 får også betydning for medarbejdere, der arbejder inden for Arbejdsområderne 8 og 9 (uafhængige forsikringsformidlere).

Her vil der blive flere kombinationsmuligheder, da Arbejdsområderne 8 og 9 bygger ovenpå Arbejdsområderne 5, 5a og 5b.


Du skal ikke gøre noget endnu...

Vi har været i tæt dialog med både branchen og Finanstilsynet om justeringerne i bekendtgørelsen.

Vores fokus har været at sikre, at bekendtgørelsen er så aktuel og målrettet medarbejderes jobindhold som mulig.

Lige nu er vi i gang med at tilrette de relevante eksamener og efteruddannelsesprøver til de justerede arbejdsområder.

Du får meget mere information om de nye muligheder efter sommerferien!

Her vil vi bl.a. gå mere i dybden med, hvordan du kan forholde dig til de medarbejdere, som pt. er registreret i overgangsordningen som kompetent til Arbejdsområde 5.

Du kan læse hele bekendtgørelsen på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1034

Tags

HashtagIDDHashtagIDD Nyhed

Gå til indkøbskurven...