BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

Sådan har vi hjulpet andre

Her et eksempel på, hvordan vi har hjulpet andre til at nå deres resultater med e-læring. Eksemplet er anonymt efter aftale med kunden.

Sådan har vi hjulpet andre

Kunde får løst udfordring med e-læring

Kundens udfordring
Virksomhed A skulle omdefinere deres måde at indsluse nye salgsmedarbejdere på. Derfor udviklede de et helt nyt onboarding-forløb med Forsikringsakademiet som konsulent.

Målet var at afkorte forløbets varighed, at sikre en stabil læringskurve og dermed opnå de rette kompetencer til at performe i jobbet.

Processen
Forsikringsakademiet blev inddraget helt i starten af processen og var med til at definere det samlede onboarding-forløb. Der blev på den måde sikret sammenhæng mellem indholdet i e-læringskurserne og i resten af læringsforløbet. Desuden tilførte det synergi til selve udviklingsarbejdet, fx ved at flere elementer kunne genbruges på tværs.

På baggrund af virksomhedens ønsker og behov blev der udviklet et manuskript pr. e-læringskursus, som virksomheden godkendte.

Den visuelle brugerflade blev udviklet ud fra virksomhedens designmanual. Først som et visuelt oplæg til godkendelse af virksomhedens designteam, siden som det færdige kursus.

Alt udvikling blev gennemgået og godkendt af virksomheden inden produktion og ibrugtagning.

Løsningen
Løsningen kom bl.a. til at bestå af i alt syv forskellige e-læringskurser.

De handlede dels om selve onboarding-forløbets indhold og struktur, dels om virksomhedens produkter.

I de produktspecifikke e-læringskurser fik medarbejderne introduktion til specifikke produkter med efterfølgende læsning og opgaveløsning. Derudover fik medarbejderne et e-læringskursus om selskabets hjemmeside, som er central i kontakten med kunderne.

Værdi for kunden
E-læringskurserne skal gennemføres som selvstudie, inden en nye medarbejder har sin første arbejdsdag i virksomheden.

Den digitale løsning, der blev skabt, betyder - sammen de øvrige elementer i onboardingen - at den nye medarbejder på forhånd har opbygget kendskab til virksomheden, dens forretningsmodel og dens produkter.

Gå til indkøbskurven...