ForsikringsakademietForsikringsakademietForsikringsakademietForsikringsakademiet
Forsikringsakademiet

Hvad leder du efter?

Forsikringsakademiet

Få overblik over din uddannelse her

Her på siden kan du få et indtryk af din grunduddannelse på Forsikringsakademiet.

Dine kolleger har måske allerede fortalt lidt om, hvad du kan forvente.

Men da vi opdaterer form og indhold i takt med udviklingen i branchen, kan der være sket nyt siden din kollega var her.

Fx afslutter du som noget nyt uddannelsen med en mundtlig eksamen, fordi den skriftlige eksamen er udgået.

Scroll ned på siden og få et samlet overblik over den uddannelse, du skal igang med.

Vi glæder os til at møde dig!

Klik på billedet og se forløbet

Forløbet Step by Step

Forløbet varer i alt 14 uger og består af:

STEP 1: Forberedelse
Uddannelsen starter med en individuel forberedelsesperiode, hvor du skal arbejde med faglige elementer på forskellige måder. Du skal regne med at bruge i alt 20 timer henover 4 uger inden Step 2.

STEP 2: Kickoff-webinar
Du møder første gang din underviser og holdet på et 2,5-timers online kickoff-webinar. Det er også her du møder dit team, som du skal arbejde sammen med under resten af uddannelsen.

Webinaret har især fokus på at sætte rammen for det videre forløb og den første teamopgave bliver sat igang. Opgaven skal være løst og afleveret inden Step 3.

STEP 3: Undervisningsdage på Forsikringsakademiet
Ca. 2 uger efter webinaret deltager du i 2 undervisningsdage sammen med underviser, holdet og teamet. Her kan I lære hinanden bedre at kende og detaljeret planlægge jeres teamsamarbejde. Dagene er med overnatning og forplejning på Forsikringsakademiet - Rungstedgaard.

STEP 4: Læringsperiode
Efter træningsdagene skal du individuelt og i teamet igennem 6 faser med forskellige faglige emner. Hver fase strækker sig over 2 uger. Arbejdet foregår primært online og kan være forskellige læringsaktiviteter, bl.a. en fælles skriftlig opgave.

Hver fase afsluttes med et virtuelt møde med underviser, hvor I samler op på det faglige i teamopgaven, træner kundeformidling og reflekterer over det lærte.

I løbet af læringsperioden er der 2 individuelle 'signallysprøver'.
Signallysprøverne har til formål at give dig en status på din egen faglige udvikling. Grøn betyder, at du kan fortsætte derudaf. Gul betyder, at du skal gå et gear ned og følge op på nogle faglige emner. Rød betyder, at der er grund til at stoppe helt op og komme tilbage på sporet. Ved rødt lys bliver din coach fra selskabet også inddraget.

STEP 5: Træningsdage på Forsikringsakademiet
Du mødes igen med underviser, holdet og dit team til 2 træningsdage. Her er der fokus på at træne formidlingi konkrete kundecases og på den faglige opsamling. Alle skal føle sig klar til den afsluttende mundtlige eksamen, der ligger en uge senere.

Dagene er med overnatning og forplejning på Forsikringsakademiet - Rungstedgaard.

STEP 6: Mundtlig eksamen på Forsikringsakademiet
Til den mundtlige eksamen skal du gennemføre et kundemøde, hvor censor er kunden og du er rådgiver. Indhold og form ligner det, du har lært og trænet undervejs i uddannelsen.

Eksamen varer 40 minutter og du får umiddelbart efter din karakter.

What's in it for me?

Digital læring, bl.a. i form af adaptiv e-læring, der tager udgangspunkt i dit faglige vidensniveau

Træning i mundtlig kommunikation med kundecases, der lægger sig tæt op ad det, du oplever i hverdagen

Mindre tid væk fra arbejdspladsen - du kan følge studierne fra din arbejdsplads og derhjemme

Sikkerhed for en IDD-godkendt eksamen

Trygge rammer for din udvikling i form af teamsamarbejde plus tæt opfølgning fra underviser og din coach

Gå til indkøbskurven...