BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

Arbejdsområder

IDD er opdelt i 11 arbejdsområder.

Arbejdsområderne er fordelt på henholdsvis:

  • Skadeforsikring
  • Liv og pension
  • Uafhængige forsikringsformidlere
  • Forsikringsbaserede investeringsprodukter (PRIIP)
  • Genforsikringsdistribution

Det betyder fx, at en medarbejder, som arbejder med distribution af ukompliceret erhverv i et forsikringsskab, bliver placeret i arbejdsområde 2. Det forudsættes, at medarbejderen er registreret 'kompetent'.

Du kan være registreret 'kompetent' indenfor 1 eller flere arbejdsområder.

Assesorisk formidler

Assesorisk betyder betyder 'sekundært'.

I sammenhæng med IDD og forsikringsformidling, beskriver 'assesorisk':

En virksomhed, der formidler forsikringer uden at være et finansielt selskab, bank eller forsikringsselskab.

Virksomheden er da en assesorisk forsikringsformidler.

Det kan fx være ejedomsmægleren, som sælger husforsikring eller elektronikforhandleren. som sælger mobil- og computerforsikringer.

En virksomhed, der er assesorisk forsikringsformidler, skal også leve op til IDD-krav. Det betyder, at de medarbejdere, som formidler forsikringer, skal kende forsikringsprodukterne virkemåde.

IDD-lovgivningen indeholder ikke konkrete beskrivelser af, hvordan medarbejderne skal opnå eller dokumentere disse kompetencer.

 

Compliance

IDD-bekendtgørelsen stiller krav til virksomheden om dokumentation.

Det er altså virksomheden, som skal sikre, at:

  • medarbejdere, der udøver forsikringsdistribution, har bestået en prøve, som dokumenterer de fornødne kompetencer indenfor arbejdsområdet.
  • medarbejdere, der er compliant, er registreret.

IDD-bekendtgørelsen stiller dermed både krav til medarbejdernes viden og kompetencer og til virksomhedernes administrationssystemer, som skal håndtere en ret omfattende mængde data.

Registreringen af medarbejdere betyder, at virksomheden har:

  • styr på, hvornår de forskellige medarbejdere senest skal bestå deres efteruddannelsesprøver.
  • overblik over, hvilke medarbejdere der endnu ikke har opnået kompetencen og derfor arbejder under opsyn.
  • potentielle nye medarbejderes compliance-historik (med hensyntagen til GDPR-regler) og på den må sikre mobilitet i branchen.

 

Efteruddannelsesprøven

Som kompetent medarbejder i branchen skal du hvert tredje år bestå en obligatorisk efteruddannelsesprøve.

Prøven dokumenterer, at du stadig har den nødvendige viden indenfor dine arbejdsområder.

Efteruddannelsesprøven er en vidensbaseret multiple choice-test, som kun tester videnselementerne fra de relevante arbejdsområder.

På den måde dokumenterer en bestået test, at du som medarbejder fortsat har den aktuelle og nødvendige viden for at bestride dit hverv.

 

Du har 3 forsøg til at bestå efteruddannelsesprøven.

Skulle du dumpe 3 gange, så vil dette blive registreret i et landsdækkende dumperegister.

Dumper du tredje gang får du karantæne i et år.

Herefter du skal arbejde under opsyn fra en anden kompetent medarbejder i din virksomhed i et år.

Efter det ene år har du mulighed for at forsøge at bestå efteruddannelsesprøven igen.

 

IDD-træningsbaner

Forsikringsakademiet har etableret IDD-træningsbaner for at hjælpe den kompetente medarbejder med at træne op til efteruddannelsesprøven.

Træningsbanerne afspejler det niveau, du som medarbejder skal have for at kunne bestå prøven.

IDD-træningsbaner er en abonnementsordning som den enkelte arbejdsgiver har mulighed for at købe til sine kompetente medarbejdere.

Træningsbanerne foregår online via vores læringsplatform, Krydsfeltet.

Du kan træne ubegrænset indenfor de arbejdsområder, hvor du er registreret kompetent.

 

Ny medarbejder, der ikke er med i overgangsordningen

Som ny medarbejder i branchen, skal du bestå en prøve indenfor det relevante arbejdsområde. Først da har du lov til selvstændigt at distribuere forsikrings- og pensionsprodukter.

Det betyder, at:

  • du har 3 år til at forsøge at bestå den mundtlige prøve
  • du skal bestå denne mundtlige prøve, inden der er gået 5 år

I den femårige periode skal du arbejde under opsyn fra en person, som er compliant - det kan betragtes som en følordning.

Omfanget og intensiteten af opsynet bør, som det er formuleret, afspejle de kvalifikationer og den erfaring, medarbejderen har.

 

Prøven er mundtlig og består af en teoretisk og en praktisk del.

En bestået prøve sikrer, at du både har den teoretiske viden og de praktiske kompetencer, der skal til for at kunne rådgive en forsikrings- eller pensionskunde tillidsfuldt og professionelt.

Ved en teoretisk og praktisk prøve skelnes der mellem, at:

  • Vide noget om - Teoretisk viden, der tilegnes ved fx at læse en bog
  • Vide hvordan - Praktisk viden, der tilegnes ved fx at afprøve og handle

 

Når du har bestået den mundtlige prøve, skal du fremover bestå en efteruddannelsesprøve hvert tredje år.

 

Overgangsordningen

Lovgivningen for IDD trådte i kraft 1. oktober 2018.

I den forbindelse skulle arbejdsgiver forholde sig til, hvilke medarbejdere der var kompetente indenfor de forskellige arbejdsområder.

Denne registrering er for mange arbejdsgivere sket via Forsikringsakademiets administrationssystem, Krydsfeltet.

Hvis du skifter arbejdsgiver indenfor branchen – og er registreret som IDD-kompetent – så flytter denne registrering med dig over til din nye arbejdsgiver.

 

For dig, som er med i overgangsordningen: Du skal bestå en obligatorisk efteruddannelsesprøve!

Efteruddannelsesprøven er din dokumentation for, at du stadig har den nødvendige viden indenfor dine arbejdsområder.

Prøven er en vidensbaseret multiple choice-test, som kun tester videnselementerne fra de relevante arbejdsområder.

På den måde dokumenterer en bestået efteruddannelsesprøve, at du fortsat har den aktuelle og nødvendige viden for at bestride dit hverv.

 

Du skal bestå den obligatoriske efteruddannelsesprøve senest 30. september 2021 - og herefter hvert tredje år.

Efteruddannelsesprøven kan i praksis gennemføres fra en pc i dit selskab. Det hele foregår digitalt og online.

Du har 3 forsøg til at bestå efteruddannelsesprøven.

 

Gå til indkøbskurven...