BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

[0.01] Agil udvikling

Lær af den agile tilgang til udvikling og projektarbejde - og skab resultater i en foranderlig verden med evigt korte deadlines

Oplever du af og til, at jeres konkurrenter har løst problemet, inden I selv har lavet projektplanen eller overhovedet har vedtaget noget i det formelle hierarki?

Det er virkeligheden for mange, der endnu ikke har tilpasset sig den høje hastighed og foranderlighed, som branchen – og samfundet generelt – er præget af.

Langtidsplanlægning dur ikke længere - men det gør en mere agil og manøvredygtig tilgang måske?

På dette kursus lærer du om baggrunden og principperne for den agile tankegang. Du stifter bekendtskab med konkrete måder at facilitere organisatoriske forandringer på - og du lærer om agil ledelse. Set i et agilt perspektiv er vi nemlig alle ledere, fordi udvikling og ledelse i høj grad flytter ud i dynamiske, selvledende teams.

Efter kurset har du

indsigt i, hvilke tilgange der gør projekter succesfulde under forskellige vilkår
kendskab til det agile manifest og de agile principper
kendskab til centrale forskelle mellem agil tilgang og andre organiserings- og projektformer
indblik i hvornår den agile tilgang kan være hensigtsmæssig i forhold til fx omgivelser, mål og midler
kendskab til konkrete værktøjer til agil udvikling
evne til at relatere tilgangen til dine egne opgaver og procedurer
på egen hånd testet tilgangen på jobbet og reflekteret over din læring

Underviserne på SUCCEED er specialister i personlig og organisatorisk udvikling - med solid viden fra forsikrings- og pensionsbranchen.

Indhold og emner
Hvad er agil • Inspiration fra konkrete projekter • Sammenligning med andre organiseringsformer • Det agile manifest og de agile principper

Agile værktøjer og tilgange SRUM • Principper for agil ledelse • Udvikling af egne værktøjer og tilgange

Kursusform

Kursusform

Kurset starter med et par timers individuel forberedelse, før du møder ind på Forsikringsakademiet til en intens dag med undervisning og dialog.

Herefter starter en læringsperiode på 8 uger, hvor du træner og reflekterer over, hvordan teorien virker for dig i praksis.

I denne periode får du en læringsmakker, som du skal holde 2 virtuelle eller face to face-møder med. Formålet er at inspirere, udfordre og støtte hinandens udvikling.

Som afslutning på læringsperioden skal du via vores online læringsplatform, Krydsfeltet, indsende en kort beskrivelse af, hvad du har afprøvet samt dine erfaringer og læring. Dette dokument danner grundlag for din certificering.

Bemærk, at det kræver 4 kurser, før du kan tilmelde dig en certificeringseksamen.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig kurserne og eksamen gennem uddannelsesafdelingen i din virksomhed - her har de direkte adgang til tilmelding i Krydsfeltet.

Husk, at du altid kan kontakte os i Kundeservice for hjælp og sparring.

Se ledige pladser

Få ledige pladser
Holdnr.:20.34-0
Startdato:18-08-2020
Slutdato:12-10-2020
Pris aktionær:5.000 DKK
Pris øvrige:6.000 DKK
 
0.01-20.34-0 Agil udvikling:18.08.20 09:00 - 12.10.20 17:00
- Startdag - 0.01:18.08.20 09:00 - 18.08.20 17:00
- Læring - 0.01:19.08.20 09:00 - 12.10.20 17:00
Tip din leder

Relevant for dig?

Kurset henvender sig til dig, der har interesse i området, uden nødvendigvis at have forudgående kompetencer.

Kurset indgår i SUCCEED-sporene
Ledelse • Projektledelse • Forretningsudvikling

Det kan også indgå som det valgfri kursus på alle sporene - eller tages helt enkeltstående.

Forløbet

Kursusdagen starter kl. 9.00 og slutter kl. 17.00
Undervisning med hele holdet og underviser på Forsikringsakademiet.

Efter kurset udfylder du et skema på Krydsfeltet med en kort beskrivelse af, hvad du har afprøvet fra kurset, dine erfaringer og din læring. Først da er kurset fuldført.

Når du har gennemført i alt 4 kurser indenfor et spor, har du altså en mappe med dokumentation af din læring, som du skal bruge til eksamen.

Pris

Alle SUCCEED-kurser 5.000 kr.

Certificering gennemføres halvårligt og koster 1.500 kr.

Læs mere om eksamen her

Du kan naturligvis også vælge et kursus uden at gå til eksamen. Bare fordi det passer præcis dig – her og nu.

Gå til indkøbskurven...