BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

[0.03] Læring i forandring

Forandringer kræver typisk, at du skal lære noget nyt, men samtidig påvirker forandringer din mulighed for at lære! På dette kursus får du indsigt i, hvordan du håndterer dette paradoks og skaber grobund for læring hos dig selv og kolleger.

Du skal lære nyt, når det sker en forandring - uanset om du selv har besluttet, hvad du vil forandre eller om den er krævet af din chef, organisation eller omgivelserne.

Forandringen kan både virke som katalysator eller en bremseklods for din læring. Og dertil kommet, at vi vi individuelt har forskellige foretrukne måder at lære på.

Det er med andre ord i spændingsfelt, at stå i.

På dette kursus arbejder vi med sammenhængen mellem læring og forandring og hvordan den personlige læringsstil spiller ind. Vi forudsætter altså, at læring er noget, som foregår inde i dig.

Du får indblik i din egen foretrukne læringsstil og bliver præsenteret du for en række metoder til, hvordan du arbejder med din egen og andres læring i forbindelse med forandring.

Efter kurset har du

viden om, hvorfor læring er særligt vigtig nu og i fremtiden
kendskab til læringsbegreber og kan relatere dem til forandring
✓ indsigt i forskellige læringsstile, herunder din egen foretrukne læringsstil
indblik i forskellige læringsteorier
erfaring med omsætte ovenstående til ændrede procedurer og adfærd for dig selv og dine kolleger

Underviserne på SUCCEED er specialister i personlig og organisatorisk udvikling - med solid viden fra forsikrings- og pensionsbranchen.

Indhold og emner
Definition af læring • Foretrukne læringsstile • Læringsteorier •Sammenhænge mellem læring og forandring • Muligheder og udfordringer for læring i forbindelse med forandring • Udvikling af bedre vaner og en plan for læring • Inspiration fra egen og andres hverdag

Kursusform

Kursusform

Kurset starter med et par timers individuel forberedelse, før du møder ind på Forsikringsakademiet til en intens dag med undervisning og dialog.

Herefter starter en læringsperiode på 8 uger, hvor du træner og reflekterer over, hvordan teorien virker for dig i praksis.

I denne periode får du en læringsmakker, som du skal holde 2 virtuelle eller face to face-møder med. Formålet er at inspirere, udfordre og støtte hinandens udvikling.

Som afslutning på læringsperioden skal du via vores online læringsplatform, Krydsfeltet, indsende en kort beskrivelse af, hvad du har afprøvet samt dine erfaringer og læring. Dette dokument danner grundlag for din certificering.

Bemærk, at det kræver 4 kurser, før du kan tilmelde dig en certificeringseksamen.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig kurserne og eksamen gennem uddannelsesafdelingen i din virksomhed - her har de direkte adgang til tilmelding i Krydsfeltet.

Husk, at du altid kan kontakte os i Kundeservice for hjælp og sparring.

Relevant for dig?

Kurset henvender sig til dig, der, som leder eller projektleder, har ansvaret for organisatoriske forandringer. Kurset er også relevant for medarbejdere, der ønsker at tage ansvar for egen læring som en del af arbejdet med at være relevant og ajour i en foranderlig fremtid.

Kurset indgår i SUCCEED-sporene:
• Ledelse • Tillidsvalgte 

Desuden kan det indgå som det valgfri kursus på alle sporene - eller tages som et helt enkeltstående kursus.

Forløbet

Kursusdagen starter kl. 9.00 og slutter kl. 17.00
Undervisning med hele holdet og underviser på Forsikringsakademiet.

Efter kurset udfylder du et skema på Krydsfeltet med en kort beskrivelse af, hvad du har afprøvet fra kurset, dine erfaringer og din læring. Først da er kurset fuldført.

Når du har gennemført i alt 4 kurser inden for et spor, har du altså en mappe med dokumentation af din læring, som du skal bruge til eksamen.

Pris

Alle SUCCEED-kurser 5.000 kr.

Certificering gennemføres halvårligt og koster 1.500 kr.

Læs mere om eksamen her

Du kan naturligvis også vælge et kursus uden at gå til eksamen. Bare fordi det passer præcis dig – her og nu.

Gå til indkøbskurven...