
Page
Som medarbejder indgår du i stigende grad i nye fællesskaber og dialoger med kunder, kolleger og samarbejdspartnere. De fleste gange glider dialogen uproblematisk - og så er der bare lige de der gange, hvor en formulering eller et særligt tonefald afsporer samtalen.
Her er det vigtigt, at kunne sige til og fra konstruktivt og vigtigt at turde være åben, ærlig og direkte. Det styrker din personlige fremtræden.
På dette kursus lærer du at bruge assertiv kommunikation som metode til at håndtere - og gerne forebygge - de svære situationer. Vi arbejder med forskellige strategier for ligeværdig kommunikation, og hvordan mindset og følelser påvirker dit ofte ubevidste valg af strategi.
Efter kurset har du
✓ indsigt i et mindset, der kan hjælpe dig til at kommunikere ligeværdigt og respektfuldt
✓ forstået værdien af at være i kontakt med dig selv
✓ lært at anvende en model til at kommunikere dine ønsker og behov
✓ værktøjer til at stå fast på en respektfuld måde
✓ en model til at forstå andres adfærd og dermed mulighed for selv at reagere mere hensigtsmæssigt
✓ viden om, hvordan du kan håndtere dine følelser bedre
✓ indsigt i hvordan forståelsen af rettigheder og forpligtelser kan gøre kommunikationen nemmere
✓ en plan for, hvordan du kan træne assertiv kommunikation i hverdagen
Underviserne på SUCCEED er specialister i personlig og organisatorisk udvikling - med solid viden fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Indhold og emner
4 holdninger og 4 adfærdsformer – en model • At være i kontakt med sig selv • Selvværd og ligeværd • Rettigheder og forpligtelser • Nonverbal assertion • Det assertive budskab – et værkøj • Erfaringsudveksling • Personlig handlingsplan for læringsperioden
Få ledige pladser | ||
---|---|---|
Holdnr. | : | 21.14-0 |
Startdato | : | 08-04-2021 |
Slutdato | : | 30-05-2021 |
Pris aktionær | : | 5.250 DKK |
Pris øvrige | : | 6.250 DKK |
0.19-21.14-0 Assertiv kommunikati | : | 08.04.21 09:00 - 30.05.21 17:00 |
- Startdag - 0.19 | : | 08.04.21 09:00 - 08.04.21 17:00 |
- Læring - 0.19 | : | 08.04.21 09:00 - 30.05.21 17:00 |
Ledige pladser | ||
---|---|---|
Holdnr. | : | 21.45-0 |
Startdato | : | 11-11-2021 |
Slutdato | : | 02-01-2022 |
Pris aktionær | : | 5.250 DKK |
Pris øvrige | : | 6.250 DKK |
0.19-21.45-0 Assertiv kommunikati | : | 11.11.21 09:00 - 02.01.22 17:00 |
- Startdag - 0.19 | : | 11.11.21 09:00 - 11.11.21 17:00 |
- Læring - 0.19 | : | 11.11.21 09:00 - 02.01.22 17:00 |
Kurset henvender sig til dig, der har interesse i området, uden nødvendigvis at have forudgående kompetencer.
Kurset indgår i SUCCEED-sporene:
• Tillidsvalgte • Ledelse
Desuden kan det indgå som det valgfri kursus på alle sporene - eller tages som et helt enkeltstående kursus.
Kursusdagen starter kl. 9.00 og slutter kl. 17.00
Undervisning med hele holdet og underviser på Forsikringsakademiet.
Efter kurset udfylder du et skema på Krydsfeltet med en kort beskrivelse af, hvad du har afprøvet fra kurset, dine erfaringer og din læring. Først da er kurset fuldført.
Når du har gennemført i alt 4 kurser inden for et spor, har du altså en mappe med dokumentation af din læring, som du skal bruge til eksamen.
Alle SUCCEED-kurser 5.000 kr.
Certificering gennemføres halvårligt og koster 1.500 kr.
Du kan naturligvis også vælge et kursus uden at gå til eksamen. Bare fordi det passer præcis dig – her og nu.