BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

[0.27] Den rutinerede landbrugsforsikringsmedarbejder

Tag med på dette 2-dageskursus og bliv opdateret på de vigtigste emner indenfor landbrugsforsikring og seneste retspraksis

Nu har du muligheden for at stoppe op og gå i dybden med dit fag.

På dette kursus får du opfrisket de faglige problemstillinger, du møder i din hverdag med særlig vægt på de mere komplekse forsikringsproblematikker indenfor landbrugsområdet.

Vi arbejder bl.a. med problematikker i forhold til bygningsindtegning og risikostyring. Vi beskæftiger os med erstatningsopgørelse og sager, hvor flere elementer indgår i samme skade. Og vi kommer omkring relevante emner som landbrugets selskabsformer, miljø og forurening.

Efter kurset

  • Du har styrket din specialviden indenfor landbrugsforsikring
  • Du har dybere forståelse for områdets komplicerede emner, fx de lovmæssige problemstillinger i forbindelse med etablering af forsikring og den løbende forsikringsaftale
  • Du har øget din indsigt i hånddtering af erstatningsopgørelse for bygning-, ting- og ansvarssakder, når elementerne indgår i samme skade
  • Du har dybere indsigt i landbrugets selskabsformer, miljø og forurening
  • Du er opdateret indenfor seneste retspraksis

Kursusform
Vi arbejder med oplæg, dialog og konkrete cases.

Underviserne sørger for et stærkt program for de 2 dage med plads til spørgsmål, dialog og erfaringsudveksling.

Undervejs får vi besøg af foredragsholdere, som giver indlæg om aktuelle emner - hvem, der kommer, fastlægges fra hold til hold.

Kurset lægger op til erfaringsudveksling på tværs af branchen.

Undervisere
Forsikringsakademiets undervisere er fagspecialister fra forsikrings- og pensionsbranchen. På dette kursus møder du:

Preben Rasmussen og Jesper Clausen

Kursus i skønne omgivelser

Kursus i skønne omgivelser

Kurset bliver afholdt i på Rungstedgaard, der ligger lige ud til havet i Rungsted.

På alle årstider kan du nyde udsigten og naturen i parken. Du kan også gå eller løbe en tur i skoven - eller låne en cykel til en lille tur på ad Strandvejen. Du vælger!

Læs mere om Rungstedgaard her

Relevant for dig?

Kurset er målrettet dig, der arbejder som assurandør, skadebehandler eller mægler. Du kan også være ekstern rådgiver med flere års erfaring indenfor landbrugsforsikring eller have gennemført fagmodulet Landbrugets forsikringsbehov – og dækning (4.30)

Forløbet

Kurset har en varighed på 2 hele dage med overnatning og forplejning på Forsikringsakademiet - Rungstedgaard

Første kursusdag starter kl. 10.00 og inddrager aftenen - anden dag slutter kl. 16.00. 

Tilmelding
Du skal tilmelde dig via uddannelsesafdelingen i dit selskab.

Ved tilmelding bliver der automatisk booket værelse til dig på Rungstedgaard. Har du brug for yderligere overnatning i forbindelse med kurset, skal du selv tage fat i Booking.

Pris

Aktionærfordel: 2-dageskursus inkl. materialer, overnatning og forplejning 8.655 kr.

Øvrige: 2-dageskursus inkl. materialer, overnatning og forplejning 10.825 kr.

Gå til indkøbskurven...