Person
[0.28] Taksering af bygningsskader for skadebehandlere
Er du træt af, at skulle have fat i den samme sag igen og igen, før den kan afsluttes over for kunden?
Vil du gerne forbedre din spørgeteknik, så du får de relevante informationer første gang, du har fat i kunden?
Og har du brug for byggeteknisk viden, for at kunne stille de rigtige spørgsmål?
Tag med på dette 2-dageskursus og få den viden og indsigt, du har brug for.
Byggeteknik og stærkere kommunikation
Du får mulighed for at dykke ned i byggetekniske forhold på et niveau, der gør dig i stand til at kombinere din forsikringstekniske viden med det byggetekniske.
Og du styrker dine kommunikationsevner, så du kan indgå i dialog med både kunder og samarbejdspartnere.
Kurset giver dig derudover overblik over hele sagsforløbet, så du kan sikre den bedste proces fra start til slut.
Efter kurset
✓ Du har grundlæggende byggeteknisk viden, der er relevant for vurderingen af simple bygningsskader.
✓ Du er i stand til at vurdere tilbud/overslag og regninger - herunder prisforståelse.
✓ Du kan vurdere diverse rapporter, som relaterer sig til forsikringsskader.
✓ Du er i stand til at taksere og omfangsbestemme simple skader ud fra billeder.
✓ Du er i stand til at indsamle de relevante oplysninger, der er brug for til sagens løsning.
Kursusform
Vi arbejder med oplæg, dialog og cases.
Underviser sørger for et stærkt program for de 2 dage med plads til spørgsmål, dialog og netværk.
Underviser
Forsikringsakademiets undervisere er fagspecialister fra forsikrings- og pensionsbranchen.
På dette kursus møder du Dennis Kaysen Bendorff
Tilmelding
Du tilmelder dig via uddannelsesafdelingen i dit selskab.
Ved tilmelding bliver der automatisk booket værelse til dig på Rungstedgaard. Har du brug for yderligere overnatning i forbindelse med kurset, skal du selv tage fat i Booking.
Se ledige pladser
Ledige pladser | ||
---|---|---|
Holdnr. | : | 21.44-0 |
Startdato | : | 01-11-2021 |
Slutdato | : | 02-11-2021 |
Pris aktionær | : | 9.785 DKK |
Pris øvrige | : | 11.680 DKK |
0.28-21.44-0 Taksering af byg. | : | 01.11.21 09:00 - 02.11.21 16:00 |
Relevant for dig?
Kurset er målrettet dig, der i det daglige arbejder som skadebehandler eller inden for bygningsforsikring, hvor du er i dialog med kunder og/eller de håndværkere, der skal udbedre skaden.
Du har et godt kendskab til dit selskabs forsikringsbetingelser.
Du kan med fordel have gennemført modulerne Skadesforsikring – Skadebehandling (3.36), Skadesforsikring – privatkunden, salg og kundebetjening (3.58) eller have tilsvarende viden.
Forløbet
2 undervisningsdage på Forsikringsakademiet - alle dage starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00
Pris
Prisen omfatter 2 dages undervisning, materialer, forplejning og overnatning på Rungstedgaard.
Se din pris under Ledige pladser