![Certificeret håndværkstaksator [3.60] Certificeret håndværkstaksator](https://www.forsikringsakademiet.dk/typo3temp/assets/images/_eb47faa127.png)
Modul
Som Certificeret håndværkstaksator er du dygtig til dit håndværk og har uddannet dig indenfor forsikring, jura og kommunikation.
Nu kan du bygge videre på dine kompetencer med et kursus, der giver dig større overblik og viden på området.
Fokus på forsikringsfag og gode kundeoplevelser
Kurset strækker sig over 6 uger, så du får mulighed for løbende at træne og bruge din nye viden i praksis på jobbet.
Du kommer bl.a. til at arbejde med forsikringsfaglige emner som ejerskifteforsikring, lovliggørelse og regres.
Derudover kommer du til at arbejde med at skabe gode kundeoplevelser i skadeprocessen.
Du bliver introduceret til skriftlige kommunikationsteknikker, der hjælper dit budskab på vej.
Kurset giver samtidig direkte adgang til at fortsætte på uddannelsen Bygningsforsikring – skadebehandling (4.51) - og dermed også mulighed for at fortsætte på Skadekonsulentuddannelsen.
Kurset er målrettet dig, der har gennemført uddannelsen Certificeret håndværkstaksator (3.60) på Forsikringsakademiet.
Du er ansat i en håndværksvirksomhed og arbejder bl.a. med opgørelse eller behandling af bygningsskader hos erhvervs- og privatkunder for forsikringsselskaber.
6 ugers kursusforløb
Forberedelse: 4 uger med individuelt læsestof og forberedelsesopgaver.
Undervisning: 2 startdage på Forsikringsakademiet, hvor du bl.a. møder din studiegruppe.
Læringsperiode: Sammen med din studiegruppe skal du løbende arbejde med en række cases med relevante problemstillinger, du møder i din hverdag på jobbet. Derudover er der læsestof og mulighed for at træne konkrete faglige problemstillinger samt dine personlige kompetencer på egen hånd.
Skriftlig opgave: Inden den sidste undervisningsdag skal du løse en individuel skriftlige opgave
Undervisning: 1 undervisningsdag med opsamling og træning Forsikringsakademiet
Prisen omfatter undervisning, materialer, forplejning og overnatning.
Se din pris under Ledige pladser