BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

[8.99] Personforsikringsjura / Civilret

God rådgivning er også rådgivning om de svære emner! På dette kursus bliver du opdateret indenfor de vigtigste emner og seneste lovændringer på det civilretslige område. Og du får styrket din generelle viden på emner som separation, skilsmisse og bodeling.

Når du arbejder med økonomisk rådgivning af privatkunder, bliver du sikkert ofte mødt med spørgsmål om:

  • arveregler
  • begunstigelsesmuligheder
  • fordele og ulemper ved testamente
  • særejeformer

- Spørgsmål, som kan give lidt sved på den faglige pande, da det er kompliceret jura at navigere i.

Ikke desto mindre er det afgørende for en solid og langvarig kunderelation, at du også kan vejlede og rådgive dine kunder i disse emner.

Fx når de skifter bolig og ønsker at sikre hinanden (og sig selv) i tilfælde af død eller samlivsophævelse, når de bliver gift eller skilt, oplever dødsfald i nærmeste familie eller gerne vil sikre at ens egen arv bliver i familiens hænder i al fremtid.

EMNER OG INDHOLD

På dette kursus bliver du opdateret indenfor de vigtigste emner og seneste lovændringer på det civilretslige område.

Du får styrket din viden på emner som separation, skilsmisse og bodeling generelt.

Derudover kommer vi omkring slægtens og ægtefællers arveret, testamente, og hvordan en samlever sikres bedst muligt - enten via testamente eller som begunstiget på en livsforsikring.

Boafgift, værgemål og aftaleret vil også blive berørt på kurset.

Kurset tager udgangspunkt i dine og de andre deltageres ønsker og behov.

Vi vil derfor drøfte, hvilke civilretsmæssige problemstillinger, der er relevante for jer og løbende inddrage emnerne i undervisningen efter det.

EFTER FORLØBET

Har du kendskab til de nyeste og gældende regler inden for familie- og arveretten

Kan du inddrage og anvende juraen i rådgivningen eller sagsbehandlingen

Har du indsigt i de komplicerede emner inden for området og kendskab til typiske løsningsmuligheder, der kan imødekomme privatkundens behov og ønsker til arveforhold

PRAKTIK OG METODE
Undervisningen foregår over 3 sammenhængende dage og er bygget op som en afveksling mellem

  • faglige indlæg fra underviserne
  • konkrete cases
  • dialog
    og
  • analyse af relevante regelsæt.

Der vil også være tid til at arbejde med dine egne cases og få sparring fra de øvrige deltagere på kurset.

Du undervises af erfarne fagspecialister fra forsikrings- og pensionsbranchen.

Tilmelding

Du tilmelder dig via uddannelsesafdelingen i dit selskab.

Har du brug for overnatning i forbindelse med kurset, så hør om dine muligheder i Rungstedgaards Booking

Se ledige pladser

Ledige pladser
Holdnr.:21.38-0
Startdato:20-09-2021
Slutdato:22-09-2021
Pris aktionær:12.395 DKK
Pris øvrige:14.680 DKK
 
8.99-21.38-0 Pers.forsikringsjura:20.09.21 09:00 - 22.09.21 17:00
Tip din leder

Relevant for dig?

Kunderådgivere i pengeinstitutter og pensionsselskaber, der arbejder med helhedsrådgivning af privatkunder.

Du har et solidt fagligt fundament og ønsker at styrke dine kompetencer indenfor civilretslige emner i et fremadskuende perspektiv.

Emnerne fra dette kursus er relevante i forhold til kunder i alle aldre og bør være en fast del af helhedsrådgivningen ved bl.a. køb og salg af fast ejendom, pensionsplanlægning og seniorrådgivning.

Kurset sikrer både dig og dine kunderelationer i fremtiden.

 

Forløbet

Kurset har en varighed på 3 hele undervisningsdage med forplejning på Forsikringsakademiet - Rungstedgaard.

Alle dage starter kl. 9.00 og slutter kl. 17.00.

Pris

Prisen omfatter 3 dages undervisning, materialer og forplejning.

Se din pris under Ledige pladser

 

Gå til indkøbskurven...