Person
[9.00] Forsikringsregnskabet
På dette kursus får du grundlæggende kendskab til de regnskabsmæssige forhold i forsikrings- og pensionsbranchen. Du får forståelse for indholdet og sammenhængen i selskabernes årsrapporter, og du bliver skarpere på emner som koncernregnskaber og pengestrømsopgørelser, regler for forsikringsselskabers regnskabsaflæggelse og generelle regnskabsprincipper.
Kurset byder også på spændende debatter og diskussioner.
Vi kommer både omkring regnskabsregler for skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber.
Efter kurset
- Du kan redegøre for særlige regnskabsforhold vedrørende skades- og livsforsikringsselskaber
- Du har fået et grundigt indblik i den lovgivning, der ligger til grund for udarbejdelse af årsrapporten - herunder dens opbygning
- Du har en dybere forståelse for nøgletal og de indre sammenhænge i regnskabet og konsekvensen af ændring af de forskellige regnskabsposter
- Du er fagligt opdateret
Kursusform
Kurset løber over 3 dage, hvor vi arbejder med oplæg fra underviserne og cases i grupper. Du får mulighed for at erfaringsudveksle og netværke med de øvrige deltagere og trække på undervisernes mange års erfaring.
Undervisere
Forsikringsakademiets undervisere er fagspecialister fra forsikrings- og pensionsbranchen. På dette kursus møder du:
Mette Bundgaard Ferdman og Michael Ishøi
Tilmelding
Du tilmelder dig via uddannelsesafdelingen i dit selskab.
Ved tilmelding bliver der automatisk booket værelse til dig på Rungstedgaard. Har du brug for yderligere overnatning i forbindelse med kurset, skal du selv tage fat i Booking
Kursus i skønne omgivelser

Kurset bliver afholdt på Rungstedgaard, der ligger lige ud til Øresund i Rungsted.
På alle årstider kan du nyde udsigten og naturen i parken. Du kan også gå eller løbe en tur i skoven - eller låne en cykel til en lille tur op ad Strandvejen. Du vælger!
Se ledige pladser
Ledige pladser | ||
---|---|---|
Holdnr. | : | 19.45-0 |
Startdato | : | 04-11-2019 |
Slutdato | : | 06-11-2019 |
Pris aktionær | : | 21.645 DKK |
Pris øvrige | : | 25.915 DKK |
9.00-19.45-0 Forsikringsregnsk. | : | 04.11.19 09:00 - 06.11.19 16:00 |
Relevant for dig?
Kurset er målrettet dig, der har behov for et grundlæggende kendskab til de regnskabsmæssige forhold i forsikrings- og pensionsbranchen og forståelse af indholdet og sammenhængen i selskabernes årsrapporter.
Det kan være som medarbejder i et selskabs regnskabs- og økonomifunktion, aktuar, IT-medarbejder eller kommunikationsmedarbejder. Du kan også være ansat uden for forsikringsbranchen og have behov for at kende til de særlige regnskabsforhold for skades- og livsforsikringsselskaber. Fx hvis du arbejder i en virksomhed, som er selvforsikret.
Forløbet
Kurset har en varighed på 3 hele dage med overnatning og forplejning på Forsikringsakademiet - Rungstedgaard.
Første dag starter kl. 9.00 og sidste dag slutter kl. 16.00. Aftenerne byder også på undervisning.
Pris
Prisen omfatter undervisning, materialer, overnatning og forplejning under hele kurset.
Se 2019-priser under Ledige pladser