BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

[4.26] Ulykkeforsikring

Til dig, der arbejder med sagsbehandling af ulykkeforsikring til privatkunder

Når du arbejder med ulykkeforsikring, er det afgørende, at du har en solid faglig og teknisk viden om forsikringsproduktet og behandling af skader.

Med dette modul bliver du i stand til at yde professionel rådgivning om ulykkeforsikring og efterfølgende gennemføre en komplet skadebehandling.

Emner
På modulet kommer du til at arbejde med:

  • Dækningstjek
  • Forsikringsydelser
  • Forsikringsformer/produkter
  • Forhold under forsikringens løbetid
  • Skadestilfælde

Dine kompetencer efter modulet
Du kan:

  • Behandle skader ud fra rammerne i lovgivningen og selskabets produkte
  • Afgrænse ulykkeforsikringens dækningsomfang og vurdere dækningsberettigelse
  • Operere indenfor dit selskabs rammer vedrørende fastsættelse af erstatning i typiske skadesager
  • Vurdere genoptagelse og forældelse
  • Tage udgangspunkt i de juridiske aspekter, der knytter sig til ulykkeforsikring
  • Professionelt formidle og begrunde dine afgørelser.

Litteratur og materialer
De bøger og kompendier, du skal bruge på modulet, bliver sendt direkte til dit selskab, når forberedelsen starter.

  • Den private syge- og ulykkeforsikring af Ivan Sørensen
  • Forsikringsakademiets Lovkompendium.

Roller og forventninger
Forsikringsakademiet har en forventning om, at du tager din uddannelse seriøst, dvs. bruger den fornødne tid og tager ansvar for din læring.

Du skal forvente at bruge 15 – 20 timers forberedelse, inden du kommer til undervisning første gang. Herefter skal du forvente at bruge 4 – 8 timer om ugen under hele uddannelsen.

Hjemme i selskabet bliver læringen understøttet af en coach, der sikrer, at det, du lærer, løbende omsættes til praksis.

På Forsikringsakademiet vil du blive undervist af specialister fra forsikringsbranchen. De vil dels optræde som faglige eksperter, når I mødes, dels følge dig og din studiegruppe i hele perioden.

Tilmelding
Herunder kan du se, hvornår der er ledige pladser. Tilmeld dig gennem din uddannelsesansvarlige.

Se ledige pladser

Få ledige pladser
Holdnr.:20.10-0
Startdato:02-03-2020
Slutdato:17-06-2020
Pris aktionær:31.100 DKK
Pris øvrige:36.995 DKK
 
4.26-20.10-0 Ulykkesforsikring:02.03.20 10:00 - 17.06.20 11:15
- Startdag - 4.26:02.03.20 10:00 - 04.03.20 16:00
- Læring - 4.26:05.03.20 10:00 - 15.06.20 16:00
- Netværksdag - 4.26:16.06.20 10:00 - 17.06.20 11:15
Tip din leder
KUNDESERVICE

KUNDESERVICE

Telefon: +45 4516 5000

Relevant for dig?

Uddannelsen er målrettet skadebehandlere inden for ulykkesforsikring med minimum 1 års erfaring inden for området.  

Forløbet

14 ugers uddannelsesforløb 

Sådan studerer du hos os: Inden modulet starter, bliver du tildelt en studiegruppe, som du skal arbejde sammen med under hele forløbet. Der vil også være opgaver og andre studieaktiviteter, som du skal gennemføre alene.

Forberedelse: Seks uger med læsestof og forberedelsesopgave. 

Startdage: Tre dages undervisning på Forsikringsakademiet, hvor du bl.a. møder din studiegruppe. 

Læringsperiode: Sammen med din studiegruppe skal du løbende arbejde med en række cases med relevante problemstillinger, du møder i din hverdag på jobbet. Derudover er der læsestof og mulighed for at træne konkrete faglige problemstillinger på egen hånd. Allerede her kan du stifte bekendtskab med opgaver, som ligner den, du skal afslutte modulet med.

Læringsperiode: Efter midtvejsmarkeringen arbejder du igen i din studiegruppe ligesom inden midtvejsdagene. Til denne periode er der også læsestof og træningsopgaver. Inden du møder på sidste undervisningsdag, skal du løse en forberedelsesopgave.

Faglig opsamling: Én undervisningsdag på Forsikringsakademiet med faglig opsamling og forberedelse til den skriftlig prøve dagen efter.

Skriftlig prøve: Tre timers skriftlig prøve som afvikles på Forsikringsakademiet. De første 45 minutter har du mulighed for at drøfte opgaven med din studiegruppe, hvorefter du skal løse opgaven på egen hånd.

Pris

Uddannelsesforløb inkl. materialer, overnatning og forplejning. Se din pris i holdoversigten.

Gå til indkøbskurven...