BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

[4.53] Indboforsikring - Skadebehandling

Til dig, der arbejder med indboforsikring indenfor både taksering og skadebehandling

Når du arbejder med skadebehandling og taksering af indboskader, er det vigtigt, at du får opbygget de kompetencer der skal til, for at kunne håndtere indboskader i alle processens faser, så kunden oplever en effektiv og kompetent behandling af skaden.

På dette modul arbejder vi med indboforsikringen inkl. diverse tilvalgsdækninger, guidelines og lovgivning. Gennem forløbet bliver du i stand til at tilrettelægge og gennemføre taksering og skadebehandling i forhold til privatkunder.

Certificering
Uddannelsen er del af certificeringsforløbet Certificeret skadebehandler – Indbo (10.02) og Skadekonsulenteksamen - Indbo (4.07I).

Emner
Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Indboforsikringen: Geografisk område, sikrede personkreds, dækningsberettigede skadesårsager og undtagelser, tilvalgsdækninger og opgørelsesprincipper
  • Aftaler: Regresaftalen og Dobbeltforsikringsaftalen
  • Jura: EAL regres, FAL (diverse §§ med tilhørende problemstillinger) og AFTL
  • Lønsomhed
  • Kildesøgning: Doms- og ankenævnspraksis.

Dine kompetencer efter modulet
Du kan:

  • Afgøre, om en skade er dækningsberettiget
  • Opgøre og behandle en dækningsberettiget skade efter de regler, der er gældende herfor
  • Inddrage relevant regulering – det være sig aftaler, love eller bekendtgørelser
  • Vurdere, om der er mulighed for at rejse et regreskrav og i givet fald håndtere gennemførelse af kravet
  • Vurdere, om der skal ske reguleringer i eller ophør af kundeforholdet som følge af kundens historiske og/eller forventede lønsomhed
  • På baggrund af indsigt i kundens situation identificere om kunden har behov for yderligere produkter.

Litteratur og materialer
De bøger og kompendier, du skal bruge på modulet, bliver sendt direkte til dit selskab, når forberedelsen starter.

Roller og forventninger
Forsikringsakademiet har en forventning om, at du tager din uddannelse seriøst, dvs. bruger den fornødne tid og tager ansvar for din læring.

På Forsikringsakademiet vil du blive undervist af specialister fra forsikringsbranchen. De vil dels optræde som faglige eksperter, når I mødes, dels følge dig og din studiegruppe i hele perioden.

Tilmelding
Herunder kan du se, hvornår der er ledige pladser. Tag fat i din uddannelsesansvarlige for at blive tilmeldt.

Uddannelse i skønne omgivelser

Uddannelse i skønne omgivelser

Uddannelsen bliver som altid afholdt i skønne omgivelser på Forsikringsakademiet - Rungstedgaard, der ligger lige ud til Øresund i Rungsted.

På alle årstider kan du nyde udsigten og naturen i parken. Du kan også gå eller løbe en tur i skoven - eller låne en cykel til en lille tur op ad Strandvejen. Du vælger!

Læs mere om Rungstedgaard her

Se ledige pladser

Ledige pladser
Holdnr.:19.46-0
Startdato:11-11-2019
Slutdato:27-02-2020
Pris aktionær:30.230 DKK
Pris øvrige:35.950 DKK
 
4.53-19.46-0 Indboforsikring:11.11.19 10:00 - 27.02.20 11:15
- Startdag - 4.53:11.11.19 10:00 - 13.11.19 16:00
- Læring - 4.53:14.11.19 10:00 - 25.02.20 16:00
- Netværksdag - 4.53:26.02.20 10:00 - 27.02.20 11:15
Tip din leder
KUNDESERVICE

KUNDESERVICE

Telefon: +45 4516 5000

Relevant for dig?

Uddannelsen er målrettet dig, der arbejder med opgørelse og/eller skadebehandling af indboskader.

For at deltage på uddannelsen skal du have gennemført og bestået Skadeforsikring - Skadebehandling (3.36)

Dispensation
Du kan få adgangsdispensation til uddannelsen, hvis du har bestået Skadeforsikring - privatkunden, salg og kundebetjening (3.58) eller eksamenen Skadeforsikring privat (3.06)

Der kan også give adgangsdispensation, hvis du har tilsvarende viden fra finansuddannelsen eller dokumenteret viden ved bestået adgangsprøve.

Kontakt os i Kundeservice

Forløbet

14 ugers uddannelsesforløb

Sådan studerer du hos os: Inden modulet starter, bliver du tildelt en studiegruppe, som du skal arbejde sammen med under hele forløbet. Der vil også være opgaver og andre studieaktiviteter, som du skal gennemføre alene.

Forberedelse: 6 uger med læsestof, forberedelsesopgave og en multiple choice-test.

Startdage: 3 dages undervisning på Forsikringsakademiet, hvor du bl.a. møder din studiegruppe. 

Læringsperiode: Sammen med din studiegruppe skal du løbende arbejde med en række cases med relevante problemstillinger, du møder i din hverdag på jobbet. Derudover er der læsestof og mulighed for at træne konkrete faglige problemstillinger på egen hånd. Allerede her kan du stifte bekendtskab med opgaver, som ligner den, du skal afslutte uddannelsen med.

Midtvejsmarkering: Virtuelt møde, hvor du sammen med underviser og din studiegruppe samler op på de faglige problemstillinger, der har vist sig frem til nu. Derudover bliver der sat gang i næste etape af uddannelsen med de faglige begreber og problemstillinger, du vil møde her.

Læringsperiode: Efter midtvejsmarkeringen arbejder du igen i din studiegruppe ligesom inden midtvejsmarkeringen. Til denne periode er der også læsestof og træningsopgaver. Inden du møder på sidste undervisningsdag, skal du løse en forberedelsesopgave.

Faglig opsamling: 1 undervisningsdag på Forsikringsakademiet med faglig opsamling og forberedelse til den skriftlig prøve dagen efter.

Skriftlig prøve: 3 timers skriftlig prøve som afvikles på Forsikringsakademiet. De første 45 minutter har du mulighed for at drøfte opgaven med din studiegruppe, hvorefter du skal løse opgaven på egen hånd.

Pris

Prisen omfatter uddannelsesforløb inkl. materialer, overnatning og forplejning. Se din 2019-pris i holdoversigten.

Gå til indkøbskurven...