BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search
Forsikringsakademiet

GDPR – når personer er kommet til skade eller er syge

06-05-2019

Persondataforordningen giver mange nye udfordringer og har ændret håndteringen af sager - også om tilskadekomst og sygdom. Bliv klogere på, hvilke udfordringer du skal være opmærksom på, dan dig et overblik, og find ud af, hvor grænsen går, når du arbejder med personoplysninger

(S4.53-19.19-0)

Persondataforordningen (GDPR) har ændret håndteringen af sager om tilskadekomst og sygdom. De, der arbejder inden for disse områder, skal være opmærksomme på de nye udfordringer, som forordningen og den tilhørende danske lovgivning medfører.

I hverdagen skal du bl.a. forholde dig til:

  • Betydningen af brug af eksterne aktører til at opgøre skade og håndtere personoplysninger.
  • Hvilke oplysninger, der må behandles, og hvordan de må behandles.
  • Hvem der må se dem, herunder om man i selskaberne må ”se sig selv over skulderen”.
  • Hvilke oplysninger skadelidte/kunden har krav på at få indsigt i. Skal vi udlevere egne notater og tanker om sagen eller fx lægekonsulentens vurdering?
  • Hvornår der skal informeres om observation/udredning, herunder om der skal oplyses herom, hvis kunden/skadelidte specifikt spørger dertil, og observation er ongoing på det tidspunkt, hvor der spørges.
  • Hvornår der skal underrettes om observation, og hvad den undersøgte skal have at vide.
  • Hvornår oplysninger om kunden/skadelidte skal slettes. Må de fx opbevares til udløbet af den 30. årige forældelsesfrist?
  • Om du skal du låse kontoret af. Må alle på kontoret se alt i sagerne? Er der oplysninger, der ikke skal udleveres?

Indholdet er målrettet dig
- der arbejder i et forsikrings- eller pensionsselskab som fx specialist, sagsbehandler, skadekonsulent, leder, *advokat eller jurist. Seminaret er ligeledes for øvrige medarbejdere i branchen, som beskæftiger sig med området.

Formålet med seminaret er
- at give et overblik og en opdateret, nuanceret viden om, hvordan du skal arbejde med personskadesager samt, hvor du kan trække en streg i sandet – fx med hensyn til omfanget af adgangen til at se egne data, nu hvor den nye persondataforordning har været i kraft knapt et år.

Seminarets målsætning er, at du efter en gennemgang af de relevante regler ved, hvordan du skal håndtere sager, der involverer oplysninger, hvor håndteringen er reguleret af forordningen og den dertilhørende danske lovgivning. Seminaret er tænkt som en hjælp til alle i forsikringsbranchen, der beskæftiger sig med håndtering af persondata samt advokater og øvrige rådgivere i branchen, der på et praktisk plan yder vejledning på området.

_________________

Efteruddannelse for advokater

*Obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Forsikringsakademiet vurderer, at seminaret opfylder betingelserne for efteruddannelse i Bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Seminaret har en varighed svarende til seks lektioner. Der udleveres et deltagerbevis, som dokumenterer kursusdeltagelsen og antallet af lektioner.

_________________

Program

09.00 - 09.30
Registrering og morgenkaffe

09.30 - 09.40
Velkomst
Kurt Christensen – Forsikringsakademiet

09.40 - 10.00
Introduktion og præsentation af dagens program; banen kridtes op

  • Hvad er kundeoplysninger?
  • Kunde-leads
  • Skadelidte mv.

Advokat, partner Pia Kirstine Voldmester – Bruun & Hjejle

10.00 - 10.45
Reglerne i FIL (Lov om finansiel virksomhed) kapitel 9

  • Grundreglen § 117
  • Særreglerne i §§ 117 A til 122
  • Samtykke § 123
  • Samspillet med GDPR-reglerne.

Advokat, partner Pia Kirstine Voldmester – Bruun & Hjejle

10.45 - 11.00
Kaffepause

11.00 - 12.30
GDPR i hverdagen

  • Hvad er hvad – almindelige versus følsomme oplysninger og CPR.nr.?
  • Behandling
  • Intern videregivelse – og den praktiske håndtering heraf, herunder sikker mail
  • Ekstern videregivelse – og den praktiske håndtering heraf, herunder sikker mail og cloud-løsninger
  • Outsourcing
  • Særligt om samtykke og dets rækkevidde samt tidsbegrænsning – hvad gør selskabet, når samtykket er udløbet?

Advokat, partner Pia Kirstine Voldmester – Bruun & Hjejle

12.30 - 13.30
Frokost

13.30 - 15.00
Konkrete problemstillinger

  • Skal vi udlevere egne notater og tanker om sagen eller fx lægekonsulentens vurdering?
  • Hvornår skal der underrettes om observation, og hvad skal den undersøgte have at vide?
  • Skal du låse kontoret af? Må alle på kontoret se alt i sagerne?

Problemstillingerne debatteres og besvares i plenum.

Advokat, partner Pia Kirstine Voldmester – Bruun & Hjejle
Advokat, partner Christina Neugebauer – Jensen|Neugebauer

15.00 - 15.15
Kaffepause

15.15 - 16.00
Afrunding og fremtidsperspektiv

  • Opsamling på den praktiske anvendelse af reglerne
  • Reglernes fremtid, når persondataforordningen træder i kraft
  • Debat mellem deltagerne og oplægsholderne.

Advokat, partner Pia Kirstine Voldmester – Bruun & Hjejle
Advokat, partner Christina Neugebauer – Jensen|Neugebauer

16.00
Afslutning – Forsikringsakademiet er efterfølgende vært ved en forfriskning

_________________

Du møder

Du møder

Advokat, partner Pia Kirstine Voldmester – Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

Advokat, partner Christina Neugebauer – Jensen|Neugebauer Advokater

Seminarets indlægsholdere og ressourcepersoner arbejder dagligt med problemstillingerne om, hvordan man håndterer persondata i forhold til forsikringsområdet. De vil bidrage med viden, overblik, erfaringer og holdninger til de mange spørgsmål, som GDPR rejser i hverdagen.

_________________

Pris

Pris

Aktionærpris: 4.350 kr. ekskl. moms

Øvrige: 4.880 kr. ekskl. moms

Holdnummer S4.53-19.19-0

Du modtager en faktura efter din tilmelding.

Tags

HashtagSeminar

Gå til indkøbskurven...