
Genvej
S4.74-21.23-0
Forsikringsakademiet har også i 2021 fornøjelsen af at invitere til det årlige transportforsikrings-seminar på Rungstedgaard.
Vi har derfor inviteret en række foredragsholdere, såvel specialister som praktikere.
De vil hver især bidrage med erfaring, viden og holdninger til de udvalgte emner set i et transportforsikringsmæssigt perspektiv.
Aktuelle emner
Covid-19: Dækning i forhold til rejseafvigelser og forsinkelser. Tillægsklausuler introduceret som konsekvens af Covid19-risici? Speditørernes håndtering af de mange praktiske udfordringer.
Ophold og midlertidige oplagringer i forbindelse med afvikling af transporter: En særlig risiko, som erfaringsmæssigt giver anledning til udfordringer.
Retspraksis og fragtførerens ansvar ved transport af pharma-produkter: Skærpet ansvar og dokumentering af skader.
Underwriting-praksis: Kriterier ved indgåelse af præmietariferingen. Bud på en given forretning.
Nye domme: Kort opdatering af interessante nye domme og seneste nyt om retsudviklingen.
Seminaret giver dig mulighed for at være en del af et netværk i et professionelt forum med plads til erfaringsudveksling, diskussion af aktuelle problemstillinger og inspiration til nytænkning på området.
Dagens ordstyrer
Advokat Henrik Thal Jantzen – Hafnia Advokater
Seminaret henvender sig til
*Obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige
Forsikringsakademiet vurderer, at seminaret opfylder betingelserne for efteruddannelse i ”Bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007” om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Seminaret har en varighed svarende til 6 lektioner. Der udleveres et deltagerbevis, som dokumenterer kursusdeltagelsen og antallet af lektioner.