Efterkrigsårene stillede forsikringsbranchen over for store udfordringer, ikke mindst opgaven med at genoprette og udvide undervisningen i forsikringsanliggender. I den forbindelse gik Forsikringsforeningen og Assurandør-Societetet sammen om at etablere en skole, der kunne uddanne fremtidens forsikringssælgere.
Akkvisitørskolen blev resultatet af dette samarbejde og blev officielt indviet den 26. februar 1953 i lokalerne på Reventlowsgade 14 på Vesterbro. Skolens formålsparagraf lød: "Forsikringsvæsenets Akkvisitørskole, der er åben for alle selskaber, har til formål gennem fælles undervisning og korrespondancekurser at dygtiggøre forsikringsakkvisitører i deres arbejde til gavn for samfundet og dansk forsikring."
Skolens motto var: Laboremus pro securitate omnium (lad os arbejde for alles sikkerhed)
Denne vision satte rammen for skolens ambition om at professionalisere forsikringsbranchen og skabe dygtige medarbejdere. I 1963 blev det besluttet at gøre uddannelsen obligatorisk.
Skolen tilbød udelukkende kurser til de "udendørs" medarbejdere, mens kontorpersonale fortsat blev uddannet på handelsskolerne. Med tiden udviklede skolen sig dog yderligere og i 1966 blev "indendørs" uddannelser også integreret i skolens program, hvilket bredte uddannelsestilbuddet ud til flere dele af branchen.
Uddannelsesindsatsen, der begyndte i 1953, har haft en vedvarende indvirkning på forsikringsbranchens professionalisering og har bidraget til at hæve det faglige niveau i hele sektoren. Set med nutidens briller var akkvisitørskolen ikke blot en skole, men en af hjørnestenene i den danske forsikringsbranche.
I forsikringsbranchens tidlige år var uddannelse for medarbejdere frivillig. Mange selskaber opfordrede deres akkvisitører til at tage kurser, herunder korrespondancekurser, men det var ikke et krav i alle selskaber, og hvert selskab havde sin egen tilgang til uddannelse. Dette førte til store forskelle i kompetenceniveauet på tværs af branchen.
Denne manglende ensartethed blev ændret markant med indførelsen af Obligatoriet i 1963. Fra dette år blev det et krav, at udendørs sælgere, kaldet assurandører, skulle gennemføre en formel uddannelse for at sikre en fælles standard af faglig viden og kompetencer. Forsikringsselskaberne gik sammen om at fastsætte fælles krav og standarder for uddannelsen, hvilket skabte en samlet indsats i hele branchen.
Obligatoriet sikrede, at assurandørerne fik en grundlæggende og ensartet uddannelse, som var nødvendig for at håndtere deres opgaver med faglig dygtighed og professionalisme. Kvalifikationer og uddannelse blev ikke længere blot en anbefaling, men en forudsætning for at kunne arbejde som assurandør i branchen.
Denne udvikling markerede et afgørende vendepunkt for forsikringsbranchen, hvor assurandører nu ikke blot fulgte med tidens krav, men blev rustet til at præge fremtidens forsikring med fælles faglighed og høje standarder.
I midten af 1960'erne stod forsikringsbranchen over for en vigtig udvikling i uddannelsesstrukturen. Det blev tydeligt, at de eksisterende forsikringsuddannelser, som tidligere var knyttet til Købmandsskolen og Handelshøjskolen, ikke længere opfyldte branchens voksende behov. Med en ændring i lovgivningen omkring handelsskolernes undervisning, som afskaffede den tidligere brancheopdeling, opstod der et presserende behov for at samle forsikringsuddannelserne under ét tag – i branchens eget regi.
Denne omstrukturering markerede begyndelsen på overgangen fra Akkvisitørskolen til Forsikringshøjskolen i 1966. Forsikringsforeningen ønskede en mere selvstændig institution, der kunne varetage uddannelsen af både indendørs og udendørs medarbejdere. Derfor blev vedtægterne for Akkvisitørskolen ændret, og skolen blev omdøbt til Forsikringshøjskolen – et navn, der afspejlede den nye ambition om at samle al forsikringsundervisning på højeste faglige niveau.
For at lede den nye institution blev lektor Ejnar Gjelstrup ansat som skolens første direktør. Under hans ledelse begyndte Forsikringshøjskolen at udvikle sig til en central aktør i forsikringsbranchen.
Et vigtigt skridt i denne omstrukturering var købet af Rungstedgaard i 1965. Rungstedgaard blev den perfekte ramme for Forsikringshøjskolens undervisningsaktiviteter og har siden været et centralt uddannelsessted for hele forsikringsbranchen.
I 1983 blev en afgørende udvikling igangsat på Forsikringshøjskolen med introduktionen af et nyt modulsystem. Denne ændring kom som led i et omfattende strukturarbejde, der havde til formål at modernisere og optimere undervisningen. En vigtig del af denne proces var indførelsen af et mere fleksibelt tilmeldingssystem, som blev kendt som det "rullende" tilmeldingssystem. Dette system gav eleverne og forsikringsselskaberne bedre muligheder for at styre, hvornår og hvordan de ønskede at tilmelde medarbejdere til kurserne.
Den daværende direktør, Rolf Harsløf, beskrev denne ændring som et afgørende skridt i udviklingen af forsikringsuddannelsen: "Mens den gamle uddannelse var smal, bliver den nye bred." Denne udtalelse afspejlede, hvordan det nye system åbnede op for, at de studerende kunne skræddersy deres egen uddannelse og udvikle kompetencer på tværs af forskellige områder.
Alt i alt blev 1983 et år, der tydeligt viste Forsikringshøjskolens stærke ambition om konstant at udvikle deres undervisning og sikre, at den hele tiden matchede de skiftende behov i forsikringsbranchen.
I 2000 indførte Forsikringshøjskolen den innovative Teamuddannelse, som ændrede læringsmetoden i forsikringsbranchen. I forsikringsbranchen er teamwork afgørende, og derfor blev uddannelsen organiseret omkring det at være en del af et team. Den spejlede virkelige arbejdsforhold og forberedte de studerende på at samarbejde om de komplekse opgaver, de ville møde i deres karriere.
Denne tilgang til læring var ikke blot rettet mod at styrke faglige kompetencer, men også mod at fremme vigtige interpersonelle færdigheder som kommunikation, problemløsning og samarbejde. Gennem teamdynamik kunne de studerende afprøve deres færdigheder i et miljø, der spejlede deres fremtidige arbejdsplads – en kontekst, hvor det at løse opgaver i fællesskab er helt afgørende for succes.
Teamuddannelsen blev hurtigt en central del af Forsikringshøjskolens undervisningsmetoder og gjorde det muligt for de studerende at udvikle sig på både et fagligt og personligt plan. Resultatet var medarbejdere, der ikke blot kunne håndtere tekniske aspekter af deres arbejde, men nu også havde de samarbejdsfærdigheder, der er så vigtige i forsikringssektoren.
Læs artiklen her.
I 2003 skiftede Forsikringshøjskolen navn til Forsikringsakademiet i forbindelse med sit 50-års jubilæum.
Navneskiftet afspejlede en modernisering og bredere fokus på at uddanne alle medarbejdergrupper inden for forsikrings- og pensionsbranchen, samtidig med at man ønskede at signalere institutionens udvikling fra en højt specialiseret skole til et bredere uddannelsesakademi.
I 2006 lancerede Forsikringsakademiet Krydsfeltet – en fælles IT-baseret uddannelsesplatform for hele forsikrings- og pensionsbranchen. Platformen blev udviklet med et klart mål: at sikre en ensartet og høj standard for uddannelse på tværs af alle selskaber og medarbejderfunktioner. Krydsfeltet introducerede en tværfaglig og brancheomspændende tilgang, hvor uddannelsesforløb var nøje tilpasset specifikke jobfunktioner inden for både forsikring og pension.
Med Krydsfeltet blev der skabt et digitalt samlingspunkt for branchens læring, som kunne understøtte både den daglige praksis og imødekomme de stadig mere komplekse krav i forsikringssektoren. Platformen muliggjorde en mere dynamisk undervisningsform ved at introducere blended learning, flipped classroom og online undervisning på nye måder. Det betød, at medarbejdere på tværs af selskaber og niveauer fik adgang til samme høje uddannelsesstandarder, hvilket styrkede fælles forståelse og kompetencer i hele branchen. Krydsfeltet blev hurtigt en integreret del af uddannelseslandskabet og en central drivkraft i udviklingen af en moderne læringskultur i forsikringssektoren.
I 2011 tog Forsikringsakademiet og Aalborg Universitet et vigtigt skridt i retning af at bygge bro mellem branchen og det formelle uddannelsessystem.
Gennem et nyt samarbejde blev det muligt for medarbejdere med en forsikringsfaglig uddannelse at træde direkte ind på en videregående uddannelse i økonomi og ledelse (HD 2. del). Det betød, at eksisterende kompetencer fra branchen blev anerkendt og kunne bruges som adgang til universitetet.
For mange åbnede det en ny vej: Fra en praksisnær brancheuddannelse til en akademisk overbygning – uden at skulle starte forfra. Samarbejdet gjorde det dermed både lettere og mere attraktivt at videreuddanne sig.
Initiativet markerede første gang, at der blev skabt en så tydelig forbindelse mellem forsikringsbranchens egne uddannelser og universitetssystemet. Det blev et vigtigt skridt mod større mobilitet og anerkendelse af branchens kompetencer i en bredere uddannelseskontekst.
I 2014 blev Forsikringsakademiet akkrediteret gennem EFICERT. Akkrediteringen betød, at uddannelserne blev vurderet efter fælles europæiske standarder for kompetencer inden for forsikring og finansiel rådgivning.
EFICERT fastsætter krav til viden, færdigheder og professionelle kompetencer med henblik på at sikre et ensartet niveau på tværs af lande. Med akkrediteringen fik Forsikringsakadmeiets uddannelser et europæisk kvalitetsstempel og kunne sammenlignes med tilsvarende uddannelser i andre lande.
Det styrkede gennemsigtigheden og troværdigheden omkring uddannelsernes niveau og markerede et skridt mod en mere internationalt forankret kompetenceudvikling i branchen.
I 2018 trådte EU's Insurance Distribution Directive (IDD) i kraft og markerede et vigtigt vendepunkt for forsikringsbranchen ved at introducere eksterne krav til medarbejdernes kompetencer. IDD’s formål var at sikre en ensartet og høj standard for rådgivning og salg af forsikringsprodukter på tværs af alle EU-lande. I Danmark betød dette, at omkring 15.000 medarbejdere nu skulle opfylde disse nye krav for at kunne fortsætte deres arbejde i branchen.
Forsikringsakademiet spillede en central rolle i implementeringen af IDD ved hurtigt at udvikle nye kurser og certificeringer, der sikrede, at medarbejderne fik den nødvendige viden og de kompetencer, lovgivningen krævede. For mange blev den obligatoriske IDD-kompetenceprøve det første skridt i denne proces. Efter beståelsen blev der yderligere stillet krav om vedligeholdelse af kompetencer gennem en efteruddannelsesprøve (EUP) hvert tredje år, hvilket sikrede, at medarbejderne holdt sig opdaterede på de seneste krav og best practices.
IDD introducerede således en ny standard for professionel uddannelse i forsikringsbranchen og løftede kvaliteten af rådgivningen over for forbrugerne. Forsikringsakademiets rolle har siden været at sikre, at disse krav ikke blot blev opfyldt, men også at medarbejderne kunne hæve deres faglige niveau og fortsat udvikle sig i deres karriere.
I 2020 blev Forsikringsakademiets uddannelser officielt anerkendt af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Anerkendelsen var resultatet af en akkrediteringsproces, hvor uddannelsernes kvalitet og relevans blev vurderet i forhold til de nationale standarder for videregående uddannelser i Danmark.
Akkreditering er en faglig og systematisk vurdering, som gennemføres på baggrund af fastsatte kriterier. Her indgår blandt andet uddannelsernes læringsmål, faglige niveau, tilrettelæggelse og kobling til praksis. Formålet er at sikre, at uddannelserne lever op til krav om kvalitet, gennemsigtighed og relevans for arbejdsmarkedet.
For Forsikringsakademiet betød anerkendelsen, at uddannelserne blev vurderet på linje med andre videregående uddannelser i Danmark. Det gav et tydeligt kvalitetsstempel og dokumenterede, at uddannelserne bygger på et solidt fagligt grundlag og er relevante i forhold til de kompetencer, som efterspørges i forsikrings- og pensionsbranchen.
Anerkendelsen bidrog samtidig til at styrke tilliden til uddannelserne, både blandt virksomheder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Den gjorde det lettere at synliggøre værdien af uddannelserne og deres rolle i branchens samlede kompetenceudvikling.
Set i et bredere perspektiv var akkrediteringen en del af en udvikling, hvor der i stigende grad stilles krav til dokumentation af kompetencer og kvalitet i uddannelser. Det gælder både nationalt og internationalt, hvor transparens og sammenlignelighed spiller en stadig større rolle.
Dermed markerede 2020 et vigtigt skridt mod en mere formaliseret og kvalitetssikret uddannelsesstruktur i forsikrings- og pensionsbranchen. En udvikling, der siden er blevet videreført med blandt andet øgede kompetencekrav og nye brancheinitiativer.
I 2022 lancerede Forsikringsakademiet FOAKlearn, en digital læringsplatform, der er skræddersyet til forsikrings- og pensionsbranchens behov. FOAKlearn tilbyder over 40 kurser, der spænder fra grundlæggende forsikringsviden til mere specialiserede emner inden for sektoren.
Platformen er designet til at skabe fleksibel læring, der kan tilpasses den enkeltes karrierevej og behov. Bygget på Moodle Workspace og integreret med Krydsfeltet giver FOAKlearn virksomhederne mulighed for at følge medarbejdernes kompetenceudvikling gennem rapporter og dataudtræk.
En unik funktion ved FOAKlearn er muligheden for at optjene digitale badges, når medarbejdere gennemfører kurser eller består tests. Disse badges fungerer som konkrete beviser på de opnåede færdigheder, hvilket gør kompetenceudvikling mere synlig og tilgængelig for både medarbejdere og virksomheder.
FOAKlearn markerer et stort skridt i retning af at fremme kontinuerlig udvikling i forsikringsbranchen, da platformen er designet til at sikre, at medarbejdere altid er opdaterede på de nyeste kompetencer og viden.
I 2025 blev Forsikringsakademiet til Forsikrings- og Pensionsakademiet.
Et navneskifte, der afspejler vores rolle som hele branchens hjemmebane og fælles uddannelsescenter. Her uddanner vi de mennesker, der hver dag er med til at skabe tryghed for danskerne, og vi udvikler os løbende i takt med branchens og samfundets behov. Derfor står vi aldrig stille.
Den 1. januar 2026 trådte nye kompetencekrav i kraft for medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen. Denne uddannelsesmodel er udviklet for at sikre, at alle nyansatte medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen opnår et solidt grundniveau af kompetencer, der matcher branchens basale krav. Uddannelsen omfatter medarbejdere, der arbejder med salg, rådgivning, skadesbehandling og underwriting, samt eksterne samarbejdspartnere som agenter og taksatorer.
Formålet med Brancheuddannelsen i forsikring og pension er at sikre et ensartet fundament af forsikringsfaglighed på tværs af branchen. Dette sikrer, at kunderne modtager en konsistent og kvalificeret oplevelse, uanset hvilken funktion medarbejderen har eller hvilken del af branchen de arbejder i. Uddannelsen dækker grundlæggende viden og færdigheder, som er nødvendige for at varetage forsikringsfaglige opgaver på et kompetent niveau.
Branchen har længe arbejdet for, at kundens oplevelse ikke skal variere afhængigt af, om de taler med en rådgiver, agent eller taksator. Derfor skal alle medarbejdere, der har indflydelse på kundens oplevelse, have et fælles grundlag af forsikringsfaglig viden. Forsikrings- og pensionsakademiet har med denne uddannelse fokus på at sikre et stærkt grundniveau i medarbejdernes kompetencer. Med Brancheuddannelsen i forsikring og pension bliver medarbejderne rustet til at levere en professionel kundeservice og styrke branchens troværdighed.