BurgerCloseSearchCart
Profile

Hvad leder du efter?

Search

Få succes med teamsamarbejde

Under hele din uddannelse på Forsikringsakademiet er du del af et team.

Se videoen og hør hvorfor - og få tips til et succesfuldt samarbejde

Få succes med teamsamarbejde

Roller og forventninger under uddannelsen

Vi har en forventning til alle vores studerende om, at de bruger den fornødne tid og tager ansvar for egen læring.

Sæt tid af i kalenderen
’Den fornødne tid’ betyder, at du skal regne med at bruge 15 – 20 timer på forberedelse, inden du kommer til undervisning første gang.

Herefter skal du forvente at bruge 4 – 8 timer om ugen under hele uddannelsen.

Tag aktivt del
'Tage ansvar for egen læring’ betyder, at du skal tage aktivt del i alle aspekter af uddannelsen. Både når du er på Forsikringsakademiet og når du er sammen med din studiegruppe i læringsperioderne.

Forvent høj faglig viden og engagement

Ligesom vi forventer noget af dig, kan du forvente noget af os.

Du kan bl.a. forvente at møde engagerede undervisere med specialistbaggrund fra forsikrings- og pensionsbranchen.

Nogle er fastansatte på Forsikringsakademiet, andre er tilknyttet som deltidsundervisere ved siden af deres job i branchen. Underviserne følger dig og din studiegruppe i hele perioden.

Brug din coach hjemme i selskabet
Du kan også forvente at være tilknyttet en coach hjemme i selskabet. Det kan være fx være din teamleder eller en uddannelsesansvarlig – setuppet varierer fra selskab til selskab.

Fælles for alle er, at coachen skal understøtte din faglige udvikling og sikre at det, du lærer, løbende omsættes til praksis.

Her kan du også arbejde med dine personlige kompetencer

De forsikringsfaglige moduler er kernen i vores certifikat-uddannelser. Men som du sikkert allerede har erfaret, er der også brug for en række personlige kompetencer i jobbet, fx kommunikation, forhandling og salg

Gå til indkøbskurven...