Til HR: Bliv opdateret på Brancheuddannelsen og meget mere - Dansk

FOAK PÅ TUR

FOAK PÅ TUR

Her på Forsikrings- og pensionsakademiet vil vi gerne være tæt på vores branche. Ikke bare HR og beslutningstagere, men også den enkelte medarbejder, som selv skal forme sin fremtid.

I den forbindelse er vi på vejene med vores Roadshow, hvor vi tilbyder at komme på besøg og vise flaget.

I en travl hverdag kan man nemlig ofte glemme sig selv, og det betyder desværre, at udvikling og uddannelse ofte blive nedprioriteret.

En af gevinsterne ved at få FOAK på besøg er at få mindet medarbejdere, ledere osv. om, at Forsikrings- og pensionsakademiet er her for at hjælpe hele branchen med kompetenceudvikling og den enkelte medarbejder med det næste skridt i ens karriere.

På Roadshow står vi klar til at svare alle spørgsmål, som vi kunne blive mødt med fra alle medarbejdere i netop jeres selskab.

Hvis I er nysgerrige på at høre mere om et besøg fra FOAK, så tag endelig fat i os.

Ses vi?

VI HAR FORLÆNGET ÅBNINGSTIDEN I KUNDESERVICE

VI HAR FORLÆNGET ÅBNINGSTIDEN I KUNDESERVICE

Har I lagt mærke til, at vi har forlænget åbningstiden for kundeservices telefontid? Nu kan du kontakte dem frem til kl. 16.00 mandag til torsdag og til kl. 14.00 fredag.

Som altid er du også velkommen til at kontakte os på mailen kundeservice@foak.dk.

De er klar til at hjælpe med svar på blandt andet spørgsmål om uddannelser, kurser, seminarer eller andet.

ER DU TILMELDT MØDET OM BRANCHEUDDANNELSE I FORSIKRING OG PENSION?

Her en påmindelse om, at du er inviteret til vores fysisk møde, hvor du bliver opdateret og har mulighed for at stille spørgsmål omkring Brancheuddannelse i forsikring og pension, der træder i kraft ved årsskiftet.

Mødet vil finde sted:
• FOAK, Rungsted Kyst den 6. oktober kl. 10.00-12.00, frokost kl. 12.00-13.00
• Trygs lokaler, Århus den 8. oktober kl. 10.00-12.00, frokost kl. 12.00-13.00

Er mødet noget for dig?
Ja, hvis du arbejder med HR. Du må derfor også gerne videresende invitationen til relevante kolleger inden for HR, og I kan enten tilmelde jer enkeltvis eller sammen.

Meget er stadig under udvikling, men vi deler det, vi kan på nuværende tidspunkt – og svarer så godt, vi kan, på de spørgsmål, vi indtil videre har fået tilsendt fra jer i selskaberne.

Sidder du med spørgsmål allerede nu, så send dem til projektleder Tina Dalskov Birkelund på tid@foak.dk, og vi vil forsøge at besvare dem på dagen.

ET NYHEDSBREV, DER GØR ARBEJDET MARKANT LETTERE

FOAKs nyhedsbrev giver værdi for hele organisationen. I Tryg oplever man, at medarbejdere bliver mere aktive i deres kompetenceudvikling, mens lederne får bedre mulighed for at bakke op.

Samtidig sparer virksomheden ressourcer på intern formidling, fordi nyheder og kurser lander direkte hos den enkelte. Derfor er nyhedsbrevet blevet en vigtig kilde til viden og udvikling.

Vi har talt med Neriman Sulcevski, der er Uddannelseskonsulent i Tryg, om de specifikke tiltag, Tryg har taget, for at få succes med tilmeldinger til FOAKs nyhedsbrev blandt medarbejdere og ledere – og hvad de gør, for at det fortsat drysser ind med tilmeldinger.

ET NYHEDSBREV, DER GØR ARBEJDET MARKANT LETTERE

BLIV VED MED AT UDVIKLE JER – I EN BRANCHE, DER INVESTERER I DIG

BLIV VED MED AT UDVIKLE JER – I EN BRANCHE, DER INVESTERER I DIG

I forsikrings- og pensionsbranchen er det afgørende, at jeres medarbejdere er godt klædt på til opgaven – og trygge i deres faglighed. Det handler både om at kunne rådgive kunderne professionelt og om at navigere sikkert i en branche i konstant udvikling.

Derfor står selskaberne sammen om at tilbyde relevant og praksisnær uddannelse gennem FOAK. Uanset om jeres medarbejdere er nye i branchen eller har mange års erfaring, kan de finde kurser og forløb, der udvikler deres kompetencer og skaber værdi for jeres virksomhed.

FOAKs uddannelser er i dag også anerkendt i det offentlige uddannelsessystem – og med vores stærke læringsmiljø, både digitalt og på FOAK-campus får man adgang til undervisning, der er både engagerende og anvendelig i praksis.

Når I sender jeres medarbejdere på uddannelse hos FOAK, styrker de deres faglighed – og samtidig bidrager I til at fastholde det høje niveau og den tillid, som hele branchen er kendt for.

NY OG FORBEDRET FINANSUDDANNELSE SENDER ELEVER HURTIGERE I GANG

NY OG FORBEDRET FINANSUDDANNELSE SENDER ELEVER HURTIGERE I GANG

Fra 2025 får finanselever en opdateret uddannelse, der bringer dem hurtigere ind i specialet. Det fælles introforløb for hele finanssektoren er blevet forkortet, så eleverne tidligere kan fordybe sig i deres valgte retning – skadesforsikring, pension eller bank og realkredit.

KOM OG VÆR MED TIL AT FEJRE JERES DIMITTEREDE MEDARBEJDERE

KOM OG VÆR MED TIL AT FEJRE JERES DIMITTEREDE MEDARBEJDERE

Lørdag den 1. november 2025 fejrer vi alle fra branchen, der har opnået en ny uddannelsestitel mellem august 2024 og juli 2025. Har du medarbejdere, der skal med?

Send gerne invitationen videre til dem. Se den via linket herunder. Og selvom der har været tilmeldingsfrist, kan de stadig når at tilmelde sig. Vi glæder os til at fejre dem!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kundeservice på kundeservice@foak.dk. Du kan blandt andet få en liste over medarbejdere fra dit selskab, der er der har opnået en ny uddannelsestitel mellem august 2024 og juli 2025.

linkedin