Bjarne Dyrberg Brancheløsning med relevant indhold ”FOAK er hele branchens uddannelsessted - også digitalt.
Derfor er det helt naturligt, at vi understøtter det stigende behov for en fælles platform til kompetencestyring og målrettede digitale læringselementer ”, siger Bjarne Dyrberg, markedschef på FOAK.
Han tilføjer, at udviklingen sker i tæt samarbejde med branchen, og at det har betydning for, hvilkelæringsressourcer, der bliver udviklet og gjort tilgængelige på FOAKlearn. Det omfatter bl.a:
Bæredygtighed, Et bredt fagkatalog (forsikring- og pensionsemner), Onboardingforløb, Compliance, Cybersikkerhed, Kommunikation og Samarbejde.
”Udbuddet på FOAKlearn er en kombination af den aktuelle efterspørgsel og de allerede eksisterende e-læringselementer. Men der bliver hele tiden udviklet nye læringsressourcer, f.eks. har vi emner som digitalisering, formuerådgivning og projektledelse i pipeline" , fortæller Bjarne.
Digitale badges og nem adgang til data FOAKlearn er den digitale del af hele læringsøkosystemet og er baseret på en meget anerkendt teknologi nemlig Moodle Workspace. FOAKlearn er udviklet til at sikre skalerbar læring. Hurtigt. Effektivt. Omkostningseffektivt.
Chef for læring, Henrik Køhler Simonsen udtaler bl.a.
”Ha, ha. Ja, kald mig bare læringsentusiast. FOAKlearn er skalerbar. Det vil sige, at vi hurtigt kan skalere brancheanerkendte læringsressourcer ud til alle abonnenter. Denne tankegang giver en masse muligheder, fordi det hele er bygget op på basis af et LEGO-klods princip. Det betyder, at det enkelte selskab kan supplere eller bygge ovenpå de kurser vi udvikler. Det enkelte selskab kan endda designe og udvikle deres helt egne kurser på FOAKlearn. Og så er det sikkert. Det man som selskab udvikler hos sig selv holdes naturligvis inden for selskabets egen del af FOAKlearn”.
Og han fortsætter,
”Som medarbejder får du adgang til brancheanerkendt læring og du modtager automatisk et digitalt badge, når du har bestået et kursus i FOAKlearn. Du kan også trække en rapport over dine kurser, så du hele tiden er opdateret. Som selskab får du adgang til en læringsplatform, som er udviklet til at hjælpe med kompetencestyring. Som selskab kan man nemt allokere kurser til medarbejderne, få overblik over medarbejdernes resultater og trække en rapport, der viser alle relevante data om medarbejderne etc. etc.”
I forhold til den tekniske del fremhæver han, at der er minimal implementeringstid for selskaberne, fordi FOAKlearn er en cloudløsning, som ligger i FOAKs sikrede miljø.
”Der er altså adgang fra Dag 1 – ingen hokus pokus. Tegn et abonnement så er du i gang. Kontakt FOAK Læring, hvis du vil i gang med LEGO-klodserne."
👉 Selskabet får adgang via abonnementsordning – herefter kan alle jeres medarbejdere tilgå de digitale kurser.
👉 Dit selskab skal i forvejen abonnere på eller samtidig oprette aftale om IDD-træningsbaner.
👉 Foaklearn integrerer med Krydsfeltet, og selskabet har derfor al tidligere data til fortsat rådighed.
Din kontakt Har du spørgsmål til artiklen her, så tag endelig fat i 👉 Thomas Romer Nielsen eller Claus Riis .