
Person
Når du er omfattet af IDD-kompetencekravene, skal du hvert 3. år bestå en efteruddannelsesprøve for at kunne fortsætte i dit job.
Prøven er målrettet det kundesegment, du arbejder med.
Arbejder du med flere kundesegmenter, skal du derfor bestå en prøve for hvert område.
(Jf. Arbejdsområde 1 til 9 + 12 i kompetencebekendtgørelsen og Jf. Lov om forsikringsformidling).
Du får adgang til efteruddannelsesprøven via Forsikringsakademiets læringsplatform, Krydsfeltet, som du måske allerede kender fra tidligere uddannelse.
For at kunne tage prøven, skal du være registreret ’kompetent’ i Krydsfeltet indenfor dine arbejdsområder.
Krav og vilkår
Finanstilsynet stiller nogle krav, som skal overholdes, hvis prøven gennemføres andre steder end på Forsikringsakademiet.
Det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at kravene bliver overholdt.
Inden EUP'en går i gang på Krydsfeltet, vises en tekst med vilkår, som medarbejderen skal acceptere for at kunne starte prøven.
Forsikringsakademiet har pligt til at orientere Finanstilsynet ved uregelmæssigheder.