Nu får du - på alle kurser og uddannelser på Forsikringsakademiet, uanset om det er korte digitale kurser eller lange uddannelser - et skrifteligt og meget mere informationsrigt digitalt bevis, som du kan tilføje til dit eget CV.
For læring og kompetencer opnår du på mange måder. Sidemandsoplæring, deltagelse i projekter, hverdagens kunder og samarbejde med kollegaer og selvfølgelig uddannelse og kurser. Kan du dokumenter alt det du rent faktisk kan? Har du selv et overblik over alle dine kompetencer? Kan du bevise overfor din leder, hvad du bringer til bordet?
Fremtidens måde at dokumentere dine kompetencer på, giver en helt anden indsigt i, de ting du rent faktisk kan efter endt uddannelse og kursus.
Det hjælper dig blandt andet også til præcist at kunne vise din leder, hvor du mangler viden, og hvor du gerne vil udvikle dig.
Du kan nemt lægge de digitale beviser på Linedin og andre sociale medier, når du vil dele, at du har bestået et nyt kursus eller uddannelse.
Samtidig vil det altid blive delt med arbejdsgiver, så de for eksempel også kan se, om dine evner bruges på den rigtige måde.
Dét kan du bruge fremtidens måde at dokumentere mine kompetencer på
Dine digitale beviser vil give dig værdi som medarbejder - både for at holde dig relevant ved, at du kan se om der er noget du mangler i forhold til dine nuværende arbejdsopgaver, men også om der er noget du skal have fokus på i forhold til fremtiden.
Du kan bruge det til udviklingssamtaler med din leder, så du kan få den karriere, du drømmer om.
Det er nemt at dele diine kompetencer og din viden med andre, og det kan være med at give dig motivation til det næste step på din vej.
Sammen med de resultater du levere i hverdagen kan dokumentationen af din viden og dine kompetencer spille en rolle i fremtidige lønforhandlinger.
De 4 digitale credentials
Forsikringsakademiet udsteder:
Badge udstedes for digitale kurser Micro-credentials udstedes typisk ved fysiske kurser og seminarer Credentials ved forsikring- og pensionsfaglige moduluddannelser (bliver implementeret senere) Diploma ved afsluttende uddannelsesforløb og certificeringer (bliver implementeret senere)
Badge: Korte, digitale kurser, der afsluttes med en multiple choice-test (varighed 1 - 25 timer). NQF 1 - 3.
Micro-credentials: Kurser og seminarer, som afholdes virtuelt og/eller fysisk og afsluttes med skriftlige prøve (varighed 25 – 56 timer). NQF 2 - 5.
Credentials: Moduler, som afholdes virtuelt og/eller fysisk og afsluttes med en mundtlig eksamen (varighed 56 – 400 timer). NQF 3 - 5.
Diplomas: Certificeringsforløb, som afholdes virtuelt og/eller fysisk og afsluttes med en mundtlig eksamen. (varighed 400- 1200 timer). NQF 4 - 5.
Sådan får du dit digitale credentials
Når du har bestået et kursus eller uddannelse sender vi et link til dig med det digitale credential, som du henter via vores samarbejdspartner Diplomasafe . Diplomasafe sørge for at det digitale bevis er krypteret, så det aldrig kan ændres eller misbruges af andre.
Du får en mail, når du har gennemført testen på dit kursus med et direkte link til dit digitale credential. Du har herefter 90 dages adgang til det, inden det bliver slettet, så husk at downloade det og tilføj det til LinkedIn profil.
Det er nemt både at downloade det og tilføje det, på din LinkedIn profil. Det gøres i henholdsvis 3 trin.
Klik på linket i din mail til Diplomasafe I højre side klikker du på knappen Download, og det ligger nu i dine overførsler Igen i højre side klikker du på knappet Føj til profil og så åbner din LinkedIn profil i en ny fane, hvor du blot skal tilføje dit downloadede diplom og klikke gem. På den måde kan du samle alle dine digitale beviser som en del af dit CV.