ForsikringsakademietFOAKlearnKrydsfeltet

Muligheder for merit, dispensation eller realkompetencevurdering

Udgangspunktet for at tildele merit, dispensation eller en realkompetencevurdering er, at du skal undgå at tage uddannelse i noget, du allerede ved eller kan.

Det vil sige, at du kan kan bruge viden, kvalifikationer eller kompetencer, du allerede har opnået, forudsat at det er relevant for den uddannelse du gerne vil igang med. Du har altså mulighed for at få godtgjort hele eller dele af de uddannelser, du allerede har taget, i den næste uddannelse, du skal i gang med.

Adgangskrav til Forsikringsakademiet
Din vej ind i et af vores uddannelsesforløb afhænger af, hvilken uddannelse du eventuelt allerede har og om den giver merit eller grundlag for adgangsprøve.

Det samme gælder den anden vej.

Ønsker du at starte på en offentlig uddannelse efter din uddannelse på Forsikringsakademiet, har du også mulighed for merit, dispensation eller en realkompetencevurdering.

Det kan fx være, hvis du gennemfører Brobygningsforløbet til HD 2. del.

Hvad betyder de tre begreber?
Merit betyder, at din uddannelse giver automatisk adgang til en anden uddannelse, eller at enkelte uddannelseselementer udgår af den nye uddannelse på baggrund af den uddannelse, du allerede har.

Merit er en konkret aftale mellem din tidligere og nye uddannelsesinstitution.

Det er den nye uddannelsesinstitution, som bestemmer, om der kan gives merit.

Dispensation betyder, at du under visse omstændigheder kan få godtgjort nogle af de uddannelseselementer, du allerede har taget.

Der typisk tale om en dispensation, når den tidligere og nye uddannelse ikke har helt de samme uddannelseselementer, men ligger er inden for samme fagområde.

Dispensationen er styret af interne politikker på den enkelte uddannelsesinstitution.

Realkompetencevurdering betyder, at du kan få en vurdering af din uddannelse og anden erfaring, som afdækker, om der er sammenfald mellem det, du allerede kan, og det du skal i gang med.

Vurderingen kan også foretages med en test eller adgangsprøve.

Realkompetencevurderingen er ikke meritgivende, men virker udelukkende i forhold til et konkret modul.

Gå til kurven...