ForsikringsakademietFOAKlearnKrydsfeltet

Sådan er eksamen i et SUCCEED-forløb

Når du har gennemført 4 SUCCEED-kurser kan du vælge at gå til eksamen - læs her hvordan

Efter hvert 1-dags kursus udfylder du et skema på Krydsfeltet med en kort beskrivelse af, hvad du har afprøvet fra kurset, dine erfaringer og din læring. Først da er kurset fuldført.

Når du har gennemført alle 4 kurser i forløbet har du altså en mappe med dokumentation af din læring. Nu kan du vælge at gå til eksamen.

Eksamen om viden og adfærd
Du forbereder dig ved at se tilbage i din mappe med dokumentation og beskrive din læring i et eksamensskema, der stiller nogle få spørgsmål.

Når du har uploadet skemaet på Krydsfeltet, er du klar til den mundtlige del af eksamen. Her skal du i dialog med en konsulent fra Forsikringsakademiet diskutere din forståelse og anvendelse af alle certifikatets 4 kurser.

Eksamen varer 20 minutter og foregår på online-platformen ZOOM. Din præstation bedømmes straks med Bestået eller Ikke bestået.

Praktik
Vi afholder eksamen 2 gange om året.

Du kan frit vælge, om fx din nærmeste leder eller HR skal inviteres med til din eksamen på ZOOM og/eller se din mappe på Krydsfeltet.

Du og din arbejdsgiver kan altid få overblik over, hvilke certifikater du har opnået fra Forsikringsakademiet i vores administrationssystem, Krydsfeltet.

Gå til kurven...