Brancheuddannelse i forsikring og pension
Forsikrings- og pensionsbranchen har store forventninger til de kompetencer, ansatte i branchen skal besidde, da det blandt andet er disse kompetencer, der er årsagen til, at omverdenen har tillid til branchen.
Siden 1953 har forsikrings- og pensionsbranchen stået sammen om at stille specifikke krav til, hvilke kompetencer medarbejdere, der sælger og rådgiver kunder om forsikrings- og pensionsprodukter, skal have.
De første moduler i Brancheuddannelsen online
Modulerne inden for skadebehandling
Modulerne inden for skadebehandling der udgår er 3.36, 3.55, 3.57, og 3.59 udgår og erstattes af Skadebehandling og taksering Forsikring – Brancheuddannelsen.
Modulerne indenfor salg og rådgivning
Modulet 3.34 udgår og erstattes af Erhvervsrådgivning Forsikring – Brancheuddannelsen.
Modulet 3.58 og 3.55 udgår og erstattes af Privatrådgivning Forsikring – Brancheuddannelsen.
Modulet Underwriting Forsikring – Brancheuddannelsen er nyt.
Modulerne inden for skadebehandling og antagelse
Modulet Skadebehandling og antagelse Pension – Brancheuddannelsen er nyt.
Modulerne indenfor salg og rådgivning
Modulet 3.24 udgår og erstattes af CPR-rådgivning Pension - Brancheuddannelsen.
Modulet 4.23 udgår og erstattes af CVR-rådgivning Pension - Brancheuddannelsen.
Det har givet tillid og tryghed hos kunder og myndigheder. Samtidig har det også givet et godt grundlag og en motivation for branchens medarbejdere til løbende at udvikle deres kompetencer i et langt arbejdsliv i en fantastisk branche.
For verden forandrer sig, og derfor har kravene også ændret sig gennem tiden. Et eksempel er, at myndighederne med IDD-direktivet har endnu et krav til medarbejderne for at sikre forbrugernes beskyttelse.
Men det er ikke kun forbrugerbeskyttelse, branchen har i tankerne, når der tænkes ’krav til medarbejdere’ – der er også mange andre forventninger til medarbejdere, og derfor sætter branchen sine helt egne minimumskrav for kompetencer.
Akademirådet og FOAKs bestyrelse, som repræsenterer branchen, har besluttet at have et minimumskrav til medarbejderes kompetencer, når man arbejder i branchen. Tanken om en minimumsuddannelse der giver tillid til branchen, finder også opbakning hos F&P.
Derfor gik FOAK i arbejdstøjet, og faciliterede udarbejdelsen og omfanget af af brancheuddannelse i forsikring og pension.
Kravet gælder for alle medarbejdere, der er ansat efter den 1. januar 2026, og derfor arbejdes der nu sammen med branchen om at definere standarder for, hvad man skal kunne, så FOAK kan være klar med de nye uddannelser i 2026.
Der vil følge meget mere information, som arbejdet skrider frem.
Som en del af den nye struktur omlægges alle niveau 3-moduler til Brancheuddannelsen i forsikring og pension. Målet er at sikre en mere effektiv og sammenhængende uddannelsesrejse, der understøtter både jeres og medarbejdernes grundlæggende kompetencebehov.
Der vil fortsat være mulighed for efterfølgende at uddanne sig på vores moduler på niveau 4.
Minimumskravene for kompetencer bliver ændret og gælder for alle nye medarbejdere i branchen, der ansættes efter 01.01.2026.
Branchen har arbejdet grundigt med at justere kravene, og hvem der er omfattet – alt sammen for at sikre, at vi stadigvæk har både kundernes og myndighedernes tillid og tryghed.
Derfor vil de nye minimumskrav for kompetencer omfatte:
1) dem der sælger og rådgiver
2) medarbejdere, der behandler skader
3) dem der beskæftiger sig med underwriting og antagelse
4) eksterne samarbejdspartnere branchen har både inden for salg som f.eks. agenter samt dem, der opgør skader som f.eks. taksatorer og skadebehandlere, hvis de træffer afgørelser overfor kunderne.
Den helt grundlæggende regel er:
Hvis en medarbejder beskæftiger sig med arbejdsopgaver, som kræver forsikringsfaglig/pensionsfaglig indsigt, er medarbejderen omfattet af branchens krav til minimumsuddannelse.
Årsagen til dette er, at alle disse medarbejdere har indflydelse på, hvordan kunderne behandles qua deres jobfunktion, og derfor er der forventninger til deres minimumskompetencer.
Kunderne kan jo f.eks. ikke se på en rådgiver, om denne er ansat i et forsikringsselskab eller er en selvstændig agent- eller taksator – og hvorfor skulle der også være forskel? Det har været branchens ræsonnement.
